Tilmeld dig BUPL’s medlemspanel
Pædagogers og pædagogfaglige lederes viden, erfaringer og input er en meget vigtig del i BUPL's fagpolitiske arbejde. Derfor har vi BUPL's medlemspanel, hvor du som medlem kan give din fagforening vigtig viden, som vi bruger aktivt.
Når du deltager i BUPL’s medlemspanel får du cirka 8-10 korte spørgeskemaundersøgelser om året. Det kan handle om dine erfaringer, dit arbejdsliv og holdninger om aktuelle emner, som er relevante på det pædagogfaglige område.
Spørgeskemaerne er korte og overskuelige og handler om din hverdag. Der vil typisk være 3-5 spørgsmål, og du får undersøgelserne tilsendt på mail.
Vi har oprettet medlemspanelet for at sikre, at vi har opdateret viden om pædagoger og pædagogfaglige lederes arbejdsliv. Derfor er det vigtigt, at du som deltager i BUPL’s medlemspanel prioriterer at svare på så mange af undersøgelserne som muligt.
Dine besvarelser af vores spørgeskemaer bliver behandlet anonymt, og du kan altid framelde dig medlemspanelet igen.
Fire gange om året trækker vi lod om et gavekort til biografen på 500 kr. blandt de deltagere i panelet, som svarer regelmæssigt på undersøgelserne.
Vi håber, du har tid og lyst til at være med. Dine og andre medlemmers input er vigtige for, at BUPL kan gøre en forskel for pædagoger og pædagogfaglige lederes arbejdsliv og vores fælles profession.
Hvis du har spørgsmål til BUPL's medlemspanel, kan du skrive til panel@bupl.dk
Spørgsmål og svar om medlemspanelet
Er mine besvarelser anonyme?
Er mine besvarelser anonyme?
Dine besvarelser af vores spørgeskemaer bliver behandlet anonymt.
I BUPL's medlemspanel bruger vi spørgeskemaværktøjet SurveyXact, som er udviklet af Rambøll. Vi bruger ikke dine indtastede oplysninger eller svar på spørgeskemaerne til andet end statistik. Dine besvarelser opbevares i et sikret servercenter hos Rambøll, som ikke må bruge oplysningerne til andre formål.
Med andre ord passer vi godt på dine data.
Hvordan får jeg undersøgelserne?
Hvordan får jeg undersøgelserne?
Vi sender undersøgelserne til dig på den mailadresse, du har opgivet til BUPL’s medlemspanel, og du svarer på undersøgelsen via det link, som er i mailen.
Vi er opmærksomme på, at risikoen for spam og svindel betyder, at de fleste er ekstra påpasselige, inden de åbner mails.
Du kan kende mails fra BUPL’s medlemspanel på, at de bliver sendt fra denne mailadresse: medlemspanel@survey.bupl.dk
Hvad hvis jeg ikke svarer på undersøgelserne?
Hvad hvis jeg ikke svarer på undersøgelserne?
Den viden, BUPL får via medlemspanelet, er vigtig for det fagpolitiske arbejde for pædagogprofessionen og vilkårene for det pædagogfaglige arbejde. Derfor håber vi, at du vil svare på de fleste af de undersøgelser, vi sender.
Deltagelsen i panelet et frivillig, og du bliver ikke smidt ud af panelet, hvis du glemmer at svare. Men hvis du svarer regelmæssigt, deltager du fire gange om året i lodtrækningen om biografbilletter.
Hvordan framelder jeg mig medlemspanelet?
Hvordan framelder jeg mig medlemspanelet?
Du kan til enhver tid melde dig ud af BUPL's medlemspanel igen. Det gør du ved at sende en mail til panel@bupl.dk
Tilmeld dig BUPL's medlemspanel her