Opkrævning af manglende kontingent – Spørgsmål og svar

Den 20. oktober har nogle af BUPL's medlemmer modtaget en opkrævning for deres medlemskab af BUPL og BUPL-A, der er højere end normalt. Det skyldes, at BUPL mangler betaling for en eller flere tidligere opkrævninger for medlemskab.

Få svar på de vigtigste spørgsmål om opkrævningen

Hvorfor bliver jeg opkrævet et højere beløb end normalt?

Vi har konstateret, at nogle medlemmer mangler at betale kontingent for en eller flere tidligere perioder af deres medlemskab af BUPL og/eller BUPL-A. 

De manglende betalinger er nu samlet på den opkrævning, vi har udsendt for november måned.

Hvordan betaler jeg min opkrævning?

Hvis du betaler via Betalingsservice, kan du se betalingen via din netbank. Beløbet bliver automatisk trukket den 2. november 2026.

Hvis du betaler via indbetalingskort, modtager du opkrævningen i e-Boks. Betalingsfristen er 2. november.

Jeg er tilmeldt Betalingsservice. Hvordan kan der så mangle en betaling?

Din tilmelding til Betalingsservice kan være trådt i kraft efter din første opkrævning er sendt.
Det kan også skyldes, at en Betalingsservice-betaling på et tidspunkt er blevet afvist af din bank.

Er der kommet rykkergebyr på mine manglende betalinger?

Nej. Der er ikke lagt rykkergebyr på opkrævning af manglende betalinger.

Hvor kommer beløbet fra?

Beløbet vedrører en eller flere tidligere kontingentopkrævninger, som ikke er registreret som betalt.
Det kan fx skyldes, at:

  • din første kontingentopkrævning ikke blev betalt
  • din tilmelding til Betalingsservice endnu ikke var trådt i kraft
  • en betaling via Betalingsservice er blevet afvist af din bank
  • du har indbetalt et andet beløb end det opkrævede
     

Kan jeg nøjes med at betale mit almindelige kontingent?

Nej. Du skal betale det samlede beløb på opkrævningen. 

Hvis du kun betaler det almindelige kontingent, vil det tidligere ubetalte beløb fortsat stå som restance. Derfor kan du forvente at modtage en rykker for det manglende beløb.

Hvad sker der, hvis jeg ikke betaler?

Hvis du ikke får betalt i tide, kan du miste væsentlige rettigheder og adgang til fordele, der giver dig tryghed i arbejdslivet. Læs mere her.

Kan jeg få en afdragsordning?

Vi kan desværre ikke tilbyde en afdragsordning.

Hvem skal jeg kontakte, hvis jeg fortsat har spørgsmål?

Hvis du har kontrolleret oplysningerne og fortsat har spørgsmål, kan du kontakte Medlemsafdelingen på telefon 3546 5210.
Læs mere om de generelle procedurer for betaling af kontingent. 

Fandt du, hvad du søgte?

For at undgå spam, skal du godkende at du ikke er en robot.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.