Deltidsansatte har krav på overarbejdsbetaling på lige vilkår med fuldtidsansatte

To faglige voldgifter fra 4. februar 2026 har entydigt afgjort, at deltidsansatte og fuldtidsansatte lønmodtagere har ret til samme honorering for timer, der ligger ud over deres egen individuelle normale arbejdstid.

De fleste overenskomster har traditionelt indeholdt bestemmelser om, at deltidsansatte først har ret til overarbejdsbetaling, når deres timetal overstiger en fuldtidsansættelse. Det er nu afgjort, at det er ulovlig forskelsbehandling af deltidsansatte.

Hvad betyder det for dig?

Deltidsansatte og fuldtidsansatte har nu ret til samme honorering for timer, der ligger ud over deres egen normale arbejdstid. 

Det betyder, at ansatte, der arbejder eller har arbejdet deltid, kan have ret til efterbetaling, hvis de tidligere enten har fået udbetalt eller afspadseret merarbejde.

Det er frem til 22. juni muligt som medlem at registrere sig, hvis du mener, du kan have ret til efterbetaling. 

Alle medlemmer har modtaget et personligt link til registrering på mail.
Kan du ikke finde mailen, og vil du gerne registrere dig, kan du gøre det her:
 

Jeg vil gerne registrere mig


Hvis du ikke når at registrere dig inden udløb af fristen, skal du rette henvendelse til din lokale fagforening. 

Få svar på, hvad dommen betyder for dig

Hvordan ved jeg, om jeg har krav på efterbetaling, og hvordan får jeg det at vide?

Det kræver en nærmere vurdering, før vi ved, om du kan have krav på efterbetaling. 

For kommunale ansættelser er det i første omgang kommunen, der skal se på din sag.

For ansættelser på det private og selvejende område kan du forvente at blive kontaktet inden længe, hvis du har registeret dig på listen.

Hvornår kan jeg forvente at få mine penge?

Der er rigtig mange, der har skrevet sig på listen, og derfor vil sagsbehandlingen komme til at tage lang tid. Derfor er det svært at oplyse, hvornår du kan forvente at få dine penge. 

Hvornår er man deltidsansat?

Hvis du er ansat på mindre end 37 timer per uge, er du deltidsansat.

Hvordan ved jeg, om mit merarbejde burde have været betalt som overarbejde?

Dine timer bliver opgjort, når din normperiode afsluttes, eller du fratræder.

Overarbejde er alle de timer, du har arbejdet udover din egen norm. Det gælder uanset, om du er ansat på deltid eller fuldtid.

Hvad hvis jeg har afspadseret mit merarbejde?

Hvis du har afspadseret dit merarbejde, kan du også have et krav. Du skal derfor også registrere dig på listen.

Hvordan ved jeg, hvilken normperiode der gælder for mig?

Har du været ansat i en kommunal eller selvejende institution, gælder følgende: 

Dag- og klubområdet: frem til 31. december 2024 var normperioden typisk på enten 4 uger eller 1 måneds varighed. Der kan dog lokalt have været aftalt længere normperioder fx 3 måneder eller årsnorm. 

Fra 1. januar 2025 blev normperioden ændret til minimum 6 måneder og maksimalt 12 måneder. 

Skole-fritidsområdet har årsnorm der følger skoleåret 1. august – 31. juli. 

Har du været privatansat med overenskomst, gælder følgende:

Privat dagtilbud eller klub: Årsnorm der følger kalenderåret (januar – december).

Fri grundskole: Årsnorm, der følger skoleåret (1. august – 31. juli).

Har du været privatansat uden overenskomst, gælder følgende:

Som ansat uden overenskomst skal du finde dit ansættelsesbevis og se, om der er anført, at institutionen følger en overenskomst. 

Hvis det ikke er tilfældet, kan normperioden været angivet i fx personalehåndbogen. 

Læs mere om normperioder og overarbejde her

Er reglerne om merarbejde blevet lavet om i de nye overenskomster (OK26)?

Ved dette års overenskomstforhandlinger er det aftalt, at alle timer, du arbejder udover din egen beskæftigelsesgrad ved udløb af normperioden eller ved fratræden, nu skal honoreres som overarbejde. 

Altså har du som deltidsansat nu ret til at få alle overskydende timer tillagt 50%, når din normperiode bliver opgjort. 

Det gælder både, hvis timerne skal afspadseres eller udbetales. Og det gælder, uanset om du er offentligt eller privat ansat. 

Hvorfor har der hidtil været forskel på betalingen for mer- og overarbejde for deltidsansatte og fuldtidsansatte?

De hidtidige regler om mer- og overarbejde har eksisteret længe før, deltidsdirektivet blev vedtaget i 2001. 

Synspunktet har hidtil været, at deltidsansatte og fuldtidsansatte skulle have samme betaling for timerne op til fuldtidsnormen på fx 37 timer om ugen og samme betaling for timer ud over fuldtidsnormen. Altså at det først er særligt byrdefuldt at have merarbejde, når der er tale om timer ud over normen for en fuldtidsansat.

Hvad betyder forældelse

Det er i Danmark bestemt, at alle efterbetalingskrav forældes efter enten 5 eller 10 år. Det er endnu ikke afklaret, hvad der gælder i disse sager. 

Forældelse stoppes som udgangspunkt kun, når kravet rejses, eller hvis man aftaler at suspendere fristen, som tilfældet er her med de kommunale arbejdsgivere. 

Skal jeg også registrere mig, hvis jeg er ansat som fleksjobber?

Det afhænger af, hvordan du er ansat. 

Er du ansat på den nye ordning, hvor du lønnes for dine faktiske timer, så vil det også gælde for dig. På den gamle ordning lønnes man for 37 timer, så det vil kun være under særlige omstændigheder, at du kan have et krav. 

Jeg kan ikke finde alle mine gamle vagtplaner – hvad gør jeg så?

Vagtplaner er ikke den eneste dokumentation, der kan bruges. Din egen tidsregistrering kan fx også bruges. 

Du kan også kontakte den pågældende leder eller TR og få hjælp til at få udleveret dine vagtplaner eller få råd og vejledning i din lokale fagforening.

Min arbejdsgiver har ikke overenskomst, gælder det så også mig?

Er du ansat uden overenskomst, så afhænger det af, hvad der står i dit ansættelsesbevis. Henvises der til overenskomst eller mer- og overarbejdsregler, så kan du også have et krav. 

Jeg har registeret mig hos jer – hvad sker der nu?

Når du har registreret dig, skal du ikke gøre mere for nu. Vi kontakter dig, når vi er klar til at se på din sag. Her vil vi også oplyse, hvilke dokumenter vi har brug for fra dig. 

I første omgang vil det være ansættelser på det private og selvejende område, som bliver behandlet. 

Jeg er i tvivl om, om jeg allerede har registeret mig

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du allerede har registreret dig, skal du kontakte din lokale fagforening.

Sidste frist for registrering er 22. juni 2026.

Jeg har ikke fået en mail med mulighed for at registrere mig

Hvis du ikke har modtaget en mail fra BUPL med et link til at registrere dig, kan du frem til den 22. juni anvende dette link

Hvis du kommer i tanke om, at du har registreret dig, skal du ikke registrere dig igen.

Jeg er ansat i en selvejende eller privat institution. Hvordan skal jeg forholde mig?

Dommene gælder også det selvejende og private område, så du skal også registrere dig. 

Hvad hvis jeg har skiftet fagforening eller overenskomst?

Det er din nuværende fagforening, der skal rejse dit krav - også for ansættelser på andre end BUPL's overenskomster. 

For ansættelser på BUPL overenskomst, der hører til en anden BUPL fagforening, kan du dog opleve, at sagen håndteres af den fagforening, der har kendskab til den pågældende kommune. 

Hvem skal jeg kontakte, hvis jeg har flere spørgsmål?

Er du stadig i tvivl, skal du kontakte din lokale fagforening.

Fandt du, hvad du søgte?

For at undgå spam, skal du godkende at du ikke er en robot.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.