Optakt til kommunalvalg: Sådan vil pædagogerne stemme

Der er stor opbakning til rød blok fra pædagogerne, viser en internetbaseret spørgeundersøgelse foretaget af BUPL.

Når pædagogerne skal sætte kryds på stemmesedlen, vælger langt de fleste at sætte det ved et af de røde partier eller kandidater.

En internetbaseret undersøgelse baseret på flere end 400 bespareler viser, at 77 procent af pædagogerne sætter deres kryds ved et parti i rød blok (Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre eller Alternativet).

14 procent sætter krydset ved et parti fra blå blok (Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative eller Liberal Alliance). De sidste 9 procent ønsker, at det bliver en lokalliste, en løsgænger eller et helt andet parti, der får indflydelse på kommunalpolitikken.

Småbørn er vigtigst

Pædagogerne blev også spurgt, hvilke tre mærkesager, der er vigtigst for dem. Her scorer daginstitutioner og småbørn højest (71 procent). På andenpladsen ligger skoler og unge (59 procent), mens social indsats ligger på tredjepladsen (47 procent).

»Børn, og især små børn er det vigtigste, da alle de andre mærkesager bliver hjulpet godt på vej, af at sætte ind på netop dette område,« skriver en af pædagogerne i undersøgelsen.

Sådan stemmer pædagogerne ved kommunalvalget 21. november:

Socialdemokratiet: 28,29 %

Socialistisk Folkeparti: 16,83 %

Radikale Venstre: 3,17 %

Enhedslisten: 21,22 %

Alternativet: 7,32 %

Venstre: 4,88 %

Det konservative folkeparti: 2,2 %

Liberal Alliance: 1,95 %

Dansk Folkeparti: 5,12 %

Lokalliste: 3,66 %

Løsgænger: 0,49 %

Andet parti *: 4,88 %

*fx Nye Borgerlige, Kristendemokraterne, Kommunisterne mfl.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.