Moderne med legegrupper: Skoler organiserer børns leg i fritiden
Pædagoger, lærere og forældre organiserer i stor stil leg efter skoletid i legegrupper, hvor børn skal lege sammen i fritiden efter en fastlagt plan for at styrke trivslen i skolen og forebygge mobning. Det viser en rundspørge, som Børn&Unge har foretaget blandt landets 98 kommuner. Knapt to tredjedele af de kommuner, der har svaret, melder, at skoler i kommunen bruger organiserede legegrupper i fritiden. Ingen af kommunerne har evalueret deres erfaringer med legegrupper, men flere svarer, at de vurderer, at legegrupperne styrker trivslen.
»De generelle tilbagemeldinger er, at de bidrager positivt til børnene og den samlede børnegruppes trivsel,« skriver Diana Lübbert Pedersen, skole- og dagtilbudschef i Jammerbugt Kommunen til Børn&Unge.
»At det er en praksis, som gennemføres i mange klasser, taler for, at såvel elever, som forældre og pædagogisk personale oplever, det har en positiv effekt på fællesskabet omkring klasserne « skriver skoleleder på Søndersøskolen i Furesø Kommune Kirsten Boel .
Unødigt pres
På Baltorpskolen i Ballerup oplever pædagog Signe Borgstrøm, at legegrupper kan presse forældre og børn unødigt. Hun vil hellere opfordre forældre til at bakke om de relationer, der opstår mellem børnene i skole og SFO end at danne faste legegrupper i fritiden.
»Jeg går ikke ind for, at man trækker noget ned over hovedet på folk. Jeg vil meget hellere have, at forældrene kommer og spørger og vejleder meget gerne forældrene i, hvilke match der kunne være gode at afprøve hjemme, hvis forældrene da ikke selv har opdaget det«, siger hun:
»På den måde gør vi det tydeligt i involveringen af forældrene, at vi er en masse fagligt kompetente pædagoger og lærere, der er sammen med børnene hver dag. Det er som om, at man overser de kompetencer i spørgsmålet om legegrupper.«
Høje forventninger
Maria Ørskov Akselvoll er sociolog og har skrevet ph.d. på Roskilde Universitet om forældreinvolvering i trivselsarbejdet i skolen. Hendes forskning viser, at forventninger og krav om legegrupper og andre trivselstiltag presser forældre, der i forvejen har det hårdt, vurderer hun.
»Det er problematisk, at der lægges et pres på alle forældre, som ikke alle kan eller vil leve op til. Principielt kan man stille spørgsmålet, om det er rimeligt, for forældre indgår ikke i de her ting på lige vilkår,«.
I sin afhandling peger hun på, at deltagelse i trivselsarbejdet kræver nogle særlige forældreressourcer fx tid, overskud og i nogle tilfælde penge, men det bliver i høj grad overset, mener hun.
»Trivselsarbejdet og legegrupper bliver et udstillingsvindue. Det er så synligt for alle, hvem som gør og hvem, som ikke gør«, siger hun og efterlyser evalueringer af legegrupperne.
Trætte børn
Maria Krell Jørgensen er pædagog og cand. pæd. i pædagogisk psykologi. Både som pædagog og som mor er hun skeptisk over for de obligatoriske legegrupper, som blev indført i datterens klasse, da børnene startede i skole.
»Jeg kan godt se formålet og følge det i teorien, og jeg er sikker på, at der ligger nogle rigtigt gode pædagogiske intentioner bag om at forebygge mobning og få hjemmene med. Jeg bliver bare nødt til at forholde mig kritisk til det, når jeg skal se det i praksis,« siger hun.
Hendes oplevelser er, at børnene er trætte efter en dag i skole og SFO, og at det kræver mange ressourcer at komme på besøg i et nyt og fremmed hjem, når man lige er startet i skole
»Ovre i skolen har de legemakkere i frikvarteret, så de kan prøve at lege med nogle andre børn. Hvorfor skal vi også pålægge dem legegrupper i fritiden,« spørger Maria Krell Jørgensen.
Styrker fællesskabet
Foreningen Skole & Forældre er med til at udbrede idéen om legegrupper.
»Vi synes som udgangspunkt, at legegrupper er en god ting. De gør, at flere lærer hinanden bedre at kende, og at forældrenes forhold til de andre børn og forældre bliver styrket,« siger formand Mette With Hagensen.
Men det kan blive for omfattende og lægge et unødigt pres på familierne, medgiver Mette With Hagensen, der mener, at pædagoger og lærere skal hjælpe med at sætte klare rammer for niveauet.
Sådan fungerer legegrupper
Børnene bliver inddelt i grupper, og forældrene skal sørge for, at børnene leger sammen i fritiden, enten hjemme hos børnene på skift eller ude på legeplads eller i en park. Det er forskelligt, hvor meget pædagoger og lærere er involveret i legegrupperne, nogle steder opfordrer skolen til at etablere legegrupper, som bliver dannet af pædagogen eller læreren i klassen, andre steder sker det på forældres initiativ. Nogle steder involverer legegrupperne spisning sammen efterfølgende.
Om kommunerundspørgen
Børn&Unge har spurgt skolechefer i samtlige 98 kommuner, om skoler i kommunen bruger organiserede legegrupper i børnenes fritid, og hvis ja, om de har evalueret effekten eller systematisk indsamlet erfaringer med legegrupperne.
47 kommuner har svaret på Børn&Unges rundspørge, her er deres svar på spørgsmålet 'Bruger skoler i kommunen organiserede legegrupper?'.
- 32 ja (68 procent)
- 7 nej (15 procent)
- 8 ved ikke (17 procent)
Ingen af kommunerne har evalueret eller systematisk indsamlet erfaringer med legegrupper på kommunalt plan. Nogle melder, at legegrupperne evalueres i den enkelte klasse eller skole.
