Forlod børnehave i frustration: Nu går jeg glad på arbejde
Lotte Vissing Andersen havde dårlig samvittighed, når hun fik fri. Hun følte, at hun overladte et kaos til kollegaerne. I 15 år var hun pædagog i den samme børnehave. Men i juni i år lagde hun opsigelsen på lederens kontor. Det var et svært, men nødvendigt valg. Et valg, hun delte på Facebook i et opslag, der har fået flere end 200 delinger og anerkendelse fra pædagoger, der gennem kommentarfeltet viser deres forståelse:
’Fantastisk godt skrevet Lotte. Du rammer plet med hvert et bogstav,’ lød det fra en pædagog.
»Den personlige relation til børnene kunne ikke lade sig gøre i forhold til, hvad jeg forventede af mig selv. I starten gjorde jeg en forskel i børnenes liv ved at være en voksen, som rigtig godt kunne lide dem og ville dem. Det kunne jeg ikke de sidste år i børnehaven, fordi der var for mange børn, og jeg havde for travlt,« fortæller Lotte Vissing Andersen, der siden august har arbejdet som SFO-pædagog på Østerhåbskolen i Horsens.
Den manglende relation
På stuen i børnehaven var der 32 børn og 5 ansatte. På papiret. Halvdelen var deltidssygemeldt, og der var kun fire på stuen i ni timer om ugen. Og de timer gik til læreplansarbejdet med børnene. Den manglende tid og manglende relation til børnene tog pusten fra Lotte Vissing Andersen.
»Når jeg føler, at jeg ikke slår til i en relation, så gør det noget ved mig på et andet plan, end hvis det handlede om en deadline, jeg ikke nåede. I teorien gjorde jeg det ikke ordentligt som pædagog og som menneske, selvom jeg så gerne ville. Jeg holdt så meget af alle de små, der kiggede på mig og gerne ville mig,« siger hun.
Lotte Vissing Andersens fritid blev fyldt op med frustrationerne fra jobbet. Til sidst kastede hun håndklædet i ringen og sagde op.
Guldøjeblikkene er tilbage
I sit nye job får hun nu meget af det, hun savnede i børnehaven.
»Jeg er simpelthen så glad for mit arbejde. Jeg bobler indeni, når jeg skal på arbejde klokken halv tolv. Nu er jeg tilbage ved det gode nærvær. Nu kan jeg mærke, at mit og barnets relation betyder noget for mig og for barnet. Vi har de guldøjeblikke, som jeg desværre ikke længere havde i børnehaven,« fortæller hun.
Hun har arbejdet som SFO-pædagog i tre måneder og kan allerede mærke den gnist i sit nye job, som hun mistede i børnehaven. Lotte Vissing Andersen oplever, at hun kan udfolde sine pædagogiske kompetencer og give børnene det, hun før har manglet at kunne give: Tid!
»Der kom en pige hen til mig og sagde: ’Jeg har brug for 5.000 kram i dag’. Jeg begyndte at kramme hende og talte 1, 2,3…. Og så flækkede hun af grin. Der er tid til at være glad og give kærlighed til børnene. Jeg håber, at der bliver mere tid til børnehavebørn snart. Det er for dårligt, at et velfærdssamfund som Danmark svigter de mindste børn. Det fortjener de ikke,« siger hun.
