Private raser: Hvorfor får vi nu ingen penge?
Da de første 500 millioner kroner til bedre normeringer landede i de kommunale kasser, fik de private institutioner sig en grim overraskelse: De får ikke en krone. Begrundelsen er blandt andet, at de ikke har samme forpligtelser som de kommunale.
Beslutningen om at give nul kroner til de private har skabt vrede i de private dagtilbud. Landsformand Peter Grevsen for Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO), som er de private institutioners organisation, er rystet over, at regeringen ’kan finde på at svigte så mange børn’, som han udtrykker det.
»Det er ikke os, men kommunerne som ikke har opfyldt deres forpligtelser. Historisk set så har kommunerne undladt at drive daginstitutioner i oplandet, og de har selv opfordret til, at der i stedet oprettes private dagtilbud. Det er også kommunerne, som fastlægger politikken og fører tilsyn med de private institutioner,« siger Peter Grevsen.
S: Private har mere lempelige vilkår
Socialdemokratiets børneordfører, Kasper Sand Kjær, forklarer fordelingen af normeringsmillionerne med, at private har mere lempelige vilkår, end de kommunale har. For eksempel har de private videre rammer for, hvilke børn de vil tage imod.
»De private institutioner har mulighed for at afvise børn, som har særlige udfordringer, eller som kommer fra mindre ressourcestærke familier. Det betyder, at personalet har meget mere tid, fordi de ikke skal bruge tid på særligt krævende børn. Og det betyder også mindre sygefravær på grund af for eksempel stress,« siger Kasper Sand Kjær.
Samme forhold overalt
Det er BUPL’s holdning, at alle børn skal møde et minimum af pædagoger, når de er i vuggestue eller børnehave – uanset om den er privat, selvejende eller kommunal, fastslår BUPL’s næstformand Birgitte Conradsen.
»Det afgørende for os, er at pengene bliver brugt på flere pædagoger til børnene. Det skal de private daginstitutioner selvfølgelig dokumentere på lige fod med de kommunale. Men så længe de lever op til de samme krav for at få del i pengene, som alle andre, mener vi ikke, at der skal gøres forskel”, siger Birgitte Conradsen.
Forhandlingerne om loven om minimumsnormeringer er på vej ind i den afgørende fase. Og BUPL appellerer til, at regeringen og støttepartierne finder en løsning, så alle børn i fremtiden vil få ret til et minimum af pædagoger.
»Vi er selvfølgelig optaget af, at rammerne for det pædagogiske arbejde er i orden. Hvis politikerne mener, at der er problemer med de nuværende rammer, love og regler – og med kommunernes administration af dem – så skal det jo laves om,« siger Birgitte Conradsen.
Minister: Ingen kommentar endnu
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har ikke ønsket at kommentere spørgsmålet om, hvorvidt private institutioner vil få del i de fremtidige puljemidler til minimumsnormeringer:
»Jeg kommenterer ikke på ongoing forhandlinger,« siger ministeren.
