Nye PISA-resultater har skabt panik: Her er, hvad du bør vide
Det har skabt ramaskrig både politisk og i skoleverdenen, at det faglige niveau for 15-årige danske skoleelever i ny stor PISA-måling er faldet til det laveste niveau målt nogensinde.
Fokus blandt både politikere og i medierne har været på den faglige forringelse. Men for dig som pædagog er der en række resultater, som kan være endnu vigtigere at kende til.
Her er 6 pointer fra den nye PISA-rapport – og reaktionerne på den – som kan få indflydelse på pædagogernes rolle og opgaver i de kommende år.
Først det, alle taler om: Så slemt ser det ud rent fagligt
Danske skoleelevers kompetencer i både læsning, matematik og naturfag er i den nye PISA-undersøgelse lavere end nogensinde målt før. Danmark har deltaget i samtlige PISA-målinger siden starten i år 2000 (se mere om undersøgelsen i faktaboksen nederst).
Faktisk står det så skidt til, at en gennemsnitlig 15-årig i 2025 havde et fagligt niveau i matematik og læsning, der cirka svarede til det faglige niveau for en 13-årig i 2015.
Det er dog ikke kun i Danmark, at det går dårligere end før. Også i resten af Norden – og en lang række vesteuropæiske lande – opleves et faldende fagligt niveau.
Telefoner forstyrrer og presser eleverne, og AI-chatbots er blevet normen
De nye PISA-resultater kan desuden give nyt liv til debatten om skærmforbud i danske skoler:
- 36 procent af de danske elever svarer nemlig, at de i de fleste eller hver eneste naturfagstime bliver distraheret af digitale apparater eller medier (fx smartphones, hjemmesider og apps).
- Samtidig føler hele 28 procent af eleverne sig nervøse eller anspændte mindst halvdelen af tiden, hvis de ikke har deres digitale apparat i nærheden. I PISA-undersøgelsen fra 2022 gjaldt det kun 25 procent af eleverne.
Desuden indikerer undersøgelsen, at det er blevet normen for danske elever at bruge såkaldte AI-chatbots:
- Knap halvdelen af de danske elever anvender mindst en gang om ugen en AI-chatbot til at hjælpe dem med at lære.
- Kun 21 procent svarer, at de aldrig eller næsten aldrig har anvendt en AI-chatbot til det formål.
Voldsom stigning i mængden af ’pjækkeri’
I alt har knap 6.300 danske skoleelever deltaget i den nye undersøgelse.
- 28 procent af dem svarer, at de har 'pjækket' en hel skoledag inden for de seneste to uger.
- Til sammenligning gjaldt det kun 10 procent af de danske skoleelever i PISA-undersøgelsen fra 2012.
De fleste elever trives godt, men et mindretal føler sig ensomme eller forkerte
På trods af, at mere end hver fjerde danske skoleelev ifølge den nye PISA-undersøgelse har ’pjækket’ fra skole inden for de seneste to uger, er trivslen stadig generelt god.
- Over 80 procent af de danske skoleelever føler ifølge den nye PISA-undersøgelse, at de andre i skolen godt kan lide dem, og at de let får venner i skolen.
- 64 procent svarer, at de føler sig hjemme i skolen.
- Dog svarer 11 procent, at de føler sig ensomme, forkerte eller malplacerede i skolen.
Elever fra hjem med en lavere socioøkonomisk baggrund klarer sig dårligere, pjækker mere og er mindre nysgerrige på at lære
Ligesom i tidligere PISA-undersøgelser er de faglige resultater værst for drenge med indvandrerbaggrund.
Dog kan op mod halvdelen af den forskel der ses mellem etnisk danske elever og elever med indvandrerbaggrund ifølge PISA-rapporten forklares med socioøkonomisk baggrund.
Og netop elever fra hjem med en lavere socioøkonomisk baggrund oplever i mindre grad end gennemsnittet at få den nødvendige lærerstøtte. Samtidig ’pjækker’ de mere og er mindre nysgerrige på læring end gennemsnittet.
Stærke reaktioner og løfter om flere penge kan få betydning for pædagoger
De dårlige faglige målinger har fået hårde ord med på vejen fra en lang række folketingspolitikere.
Undervisniningsminister Magnus Heunicke (S) har da også allerede meldt ud, at regeringen vil give flere midler til at hæve skoleelevernes faglige niveau.
På nuværende tidspunkt står det dog ikke klart, hvad den udmelding helt konkret vil medføre.
På Facebook advarer børneminister Jacob Mark (SF) dog mod at træffe ’hurtige, dårlige beslutninger.’
”Der er ikke brug for nye store reformer. Der er brug for tid. Der er brug for at lytte til dem, der arbejder i skolen. Der er brug for at forbygge og sikre hurtig hjælp, når børn ikke har det godt. Der er brug for at investere både i daginstitutioner, skoler og fritidstilbud, så vores personale får mere tid,” skriver han.
BUPL-formand Elisa Rimpler understreger, at det skal tages alvorligt, at danske børn og unge klarer sig dårligere fagligt.
"Men svaret er ikke at gå i pisapanik og presse flere fagtimer ned over børnene. Trivsel og faglighed er hinandens forudsætninger. Når børn oplever, at de hører til i fællesskabet, har gode venner og bliver mødt med passende krav og forventninger, så skaber det skoletilhør. Derfor skal indsatsen for bedre faglige resultater også handle om at forebygge mobning, eksklusion og ufrivilligt skolefravær og skabe stærkere og mere inkluderende fællesskaber," siger hun.
Også fra forældrene har der været hård kritik. Regitze Spenner Ishøy, formand for Skole og Forældre, ser den dårlige udvikling som en konsekvens af mangel på ressourcer til skolerne.
”Det går ud over elevernes muligheder for at lære og trives. Det kan være den ekstra lærer eller pædagog i undervisningen, en styrket læseindsats eller den tid, læreren har brug for til at følge op på den enkelte elev. Hvis politikerne vil tage de her resultater alvorligt, skal det kunne mærkes ude på skolerne,” siger hun.