Fritidspædagogikken skal styrkes: Folketinget vil finde flere penge til forskning
Formuleringen er så forsigtig, at man skulle tro, den var skrevet af en advokat: ’Folketinget vil drøfte mulighederne for en yderligere særskilt prioritering af offentlige midler til forskning inden for fritidspædagogikken’. Sådan lyder det i en såkaldt vedtagelse, som et flertal bestående af Enhedslisten, SF, Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Radikale nu er blevet enige om.
De penge, der skal prioriteres til forskning i fritidspædagogik, skal først udmøntes, når Folketinget til efteråret forhandler om Forskningsreserven, som er en del af finansloven.
Det første skridt
Men forbeholdene til trods er det en vigtig vedtagelse, forklarer Lotte Rod, de radikales børneordfører på Christiansborg.
”Med det her har vi taget første skridt til. Vedtagelsen er ikke en forhandling om penge, og vi ved ikke, hvad det konkret ender med, men jeg synes, det er meget stærkt, at vi allerede flere måne-der før forhandlingerne kan blive enige om at kigge på mulighederne for at løfte fritidspædagogikken. For det er første vigtige skridt for, at det bliver til noget,” siger Lotte Rod.
Hun havde indkaldt uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) til en forespørgsel, hvor ministeren skulle redegøre for netop forskningen i fritidspædagogik, og hvad han ville gøre for at fremme forskningen, og det var her, vedtagelsen fik samlet et bredt flertal.
Opbakning fra landets fineste talerstol
Den brede opbakning til intentionen om at fremme forskningen i fritidspædagogik glæder Lotte Rod.
”Det var en stor fornøjelse at høre den ene ordfører efter den anden tale om betydningen af leg, præstationsfrie rum og fritidspædagogikken i det hele taget fra landets fineste talerstol.”
At et flertal i Folketinget allerede nu er klar til at ville prioritere forskning i fritidspædagogikken er en ny måde at gå til forskningsreserven på, fortæller Lotte Rod.
”Normalt mødes vi til forhandlingerne og fremlægger hver især vores ønsker. Så det er stærkt, at der allerede nu med flere måneder til forhandlingerne er så bredt et flertal, som har blik for betydningen af fritidspædagogikken. Det giver et andet udgangspunkt for forhandlingerne,” siger Lotte Rod.
Håber på praksisnær forskning
Hvordan pengene skal bruges, er først noget, der bliver klart til efteråret, men Lotte Rod håber, at man kopierer den model, der gælder for forskning i 0-6-års-området. Her blev politikerne i 2020 enige om at give 50 millioner kroner om året i fire år til forskning i de små børn , da de dengang udmøntede Forskningsfonden.
”Det vigtigste er, at forskningen bliver praksisnær, for det er samspillet mellem pædagoger og børn, der er det vigtigste,” siger Lotte Rod.
