Forbud på vej: Den praktiske betydning kan blive lille

Både regeringen og EU er på vej med forbud, der skal forhindre børn og unges adgang til sociale medier. Forbud har indtil nu vist en begrænset effekt, men det er starten på en længere forandringsproces, påpeger forsker.
En dreng ligger og kigger på sin mobil
Fra næste sommer skal sociale medier være lukket land for unge under 15 år ifølge regeringen. I Australien er et lignende forbud allerede trådt i kraft med begrænset succes.

Instagram, Snapchat, TikTok, Roblox og flere andre sociale medier skal fra næste sommer have adgang forbudt for alle under 15 år. Det er regeringens ambition med et nyt lovforslag, der skal beskytte børn og unge bedre i den digitale verden, som mange af dem bruger en stor del af deres vågne timer på. 

EU har også et mere vidtgående forbud på vej, hvor der ikke kun skal være en aldersgrænse for brug af sociale medier, men hvor udbyderne, hvad enten det er sociale medier, videoplatforme som YouTube eller digitale spil, også skal lave designs, der gør det sikkert for børn at bruge tjenesterne, ligesom de ikke må være afhængighedsskabende og føre til overdreven brug.

I Danmark har man dog ikke tænkt sig at vente på EU’s mere vidtgående regler, for de kan være flere år undervejs, lyder det fra Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet, som har fremsat regeringens lovforslag. Det danske lovforslag skal træde i kraft 1. juli 2027.

Forsker: Det handler om normændringer

Man skal dog ikke forvente en fuldstændig forandring i børn og unges digitale liv, når loven kommer. I Australien har man nemlig allerede forbudt børn og unge at bruge sociale medier, og de første undersøgelser af forbuddet viser en begrænset effekt. 

Stine Liv Johansen, lektor ved Aarhus Universitet og ekspert i børn, unge og medier, påpeger, at selv om forbuddet ikke virker lige nu i Australien, så kan det godt komme til at have en effekt senere.

”Det er jo en længere forandringsproces. Det her handler om nogle normændringer, som allerede er på vej blandt forældre. Der er rigtig mange ting, der trækker i retning af at holde børn væk fra sociale medier, så formentlig vil det se anderledes ud, hvis vi kigger fem år ud i fremtiden,” siger hun. 

Måske vil forbuddet mod at bruge de store platforme få børn og unge til at bruge andre platforme til at dyrke og udforske det digitale liv, håber Stine Liv Johansen. 

”Forhåbentlig går de på Oase, begynder at lave godt indhold med Duckling eller ser kreavideoer på Flimmer. Det kan vi håbe. Det er bare næppe kun det, der vil ske. Det mest almindelige vil nok i højere grad være, at børn og unge flytter deres samtaler over på WhatsApp eller på 4chan eller på andre steder, som måske ikke bliver omfattet af forbuddet,” siger hun. 

Kommer det til at påvirke børns trivsel?

Men en ting er, om det rent praktisk lykkes at tvinge børn ud af algoritmernes favntag, en anden ting er, hvilken betydning det får. 

”Jeg er mest optaget af, hvordan det kommer til at påvirke børnenes trivsel. Det kan godt være, vi får senere debut på sociale medier og mindre skærmtid. Men om det i sig selv er det samme som, at børnene også vil trives bedre om fem år, det stiller jeg mig tvivlende overfor,” siger Stine Liv Johansen.

Forstå forbuddene

Hvis regeringens forslag bliver vedtaget:

  • Det bliver forbudt for børn og unge at bruge store onlineplatforme. 
  • Forbuddet omfatter blandt andet Instagram, Snapchat, TikTok og Roblox. Det vil gælde alle de platforme, som optræder på denne EU-liste
  • Det vil være barnets ansvar at lade være med at bruge forbudte tjenester. Overtrædelse af loven vil dog ikke medføre straf mod hverken barnet eller forældrene. 
  • Den danske lov skal træde i kraft 1. juli 2027
  • Se det danske lovforslag her

Hvis EU's forslag bliver vedtaget:

  • Så bliver det forbudt for børn under 13 år at have en konto til et socialt medie.
  • Børn på 13 og 14 år kan få en forældreovervåget konto. 
  • Det pålægges udbyderne at gøre deres platforme og spil sikre at færdes på for børn og unge. De store platforme på EU's liste skal selv dokumentere, at de lever op til EU's regler. 
  • Platformene må ikke være afhængighedsskabende og føre til overdrevet brug. 
  • Algoritmerne skal tæmmes, så det er det, de unge vælger at følge, som de ser. Samtidig må platformene ikke spore aktiviteterne med henblik på at tilbyde mere af det, der interesserer. 
  • Se EU's forslag her

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.