Disse faktorer får unge til at vælge pædagogfaget til – og fra

Endelig vender udviklingen for pædagogfaget. Antallet af ansøgere til pædagoguddannelsen gennem kvote 2 er nemlig steget for første gang i lang tid (læs mere om det her).
Men hvad får de unge til at vælge pædagoguddannelsen frem for andre uddannelse? Det svarer rapporten ’Unges valg og fravalg af uddannelserne til lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver’ fra EVA, Danmarks Evalueringsinstitut på.
Derfor vælger de pædagoguddannelsen
92 procent af de unge, der blev optaget på pædagoguddannelsen i 2024, angiver, at det netop er muligheden for at få et job, hvor de kan gøre en forskel for andre, der er den afgørende grund til, at de har søgt ind på uddannelsen.
For læreruddannelsen: 92 procent.
For sygeplejerskeuddannelsen: 90 procent.
For socialrådgiveruddannelsen: 89 procent.
Andre grunde til at vælge pædagoguddannelsen
Unge på pædagoguddannelsen angiver også følgende grunde til deres valg:
Min faglige interesse for uddannelsen: 85 procent.
Muligheden for at få et spændende job efter endt uddannelse: 75 procent.
Muligheden for at få et job, hvor der er god balance mellem arbejdsliv og fritid: 66 procent.
Derfor valgte de pædagoguddannelsen fra
Der er en del, der lige tjekker arbejdsvilkår for en profession, inden de søger ind på uddannelsen, og så vælger den fra.
53 procent af dem, der overvejede uddannelsen til pædagog, fravalgte den, fordi de vurderer, at arbejdsvilkårene inden for professionen ikke er gode nok.
For sygeplejerskeuddannelsen: 58 procent.
For læreruddannelsen: 48 procent.
For socialrådgiveruddannelsen: 32 procent.
Lønnen betyder også noget
Lønnen som fædiguddannet spiller også ind, når unge skal vælge uddannelse.
53 procent af dem, der overvejede, men fravalgte pædagoguddannelsen, gjorde det, fordi de vurderer, at lønnen inden for professionen er for lav.
For sygeplejerskeuddannelsen: 45 procent.
For læreruddannelsen: 39 procent.
For socialrådgiveruddannelsen: 29 procent.
Det faglige niveau er for lavt – og andre faktorer
Andre faktorer, der betyder fravalg af pædagoguddannelsen:
23 procent var i tvivl om, om det faglige niveau er for lavt på uddannelsen.
16 procent vurderede, der var for lidt prestige inden for professionen.
16 procent vurderede, at karrieremulighederne efter uddannelsen ikke er gode nok.