Børns liv på sociale medier er et generationssvigt: Nu kommer opgøret

Børnene har været forsøgskaniner og i alt for høj grad overladt til sig selv på digitale platforme, der har stjålet deres tid, deres trivsel og deres opmærksomhed. Sådan lyder hovedkonklusionen i en ny bog, ’Opmærksomhedstyveriet’, skrevet af Camilla Mehlsen.

”Jeg kalder det tyveri, fordi vi igennem de seneste 15 år har set, hvordan den digitale opmærksomhedsøkonomi tager stadig mere af vores børns tid, og der er nogle, der tjener ufatteligt gode penge på det,” siger hun.

Det er sociale platforme som TikTok, Instagram og Snapchat og digitale spil, der især er de store syndere. Men det er ikke kun deres skyld.

”Det er et generationssvigt. Alle os, der er tæt på børnene, har et ansvar. Den digitale udvikling har buldret derudad og har ført til en lang række utilsigtede forandringer af barndommen og ungdommen. Noget af det har selvfølgelig været positivt, men vi ser også nu, at der er for mange skader,” siger hun.

 Vi kan ikke bare slukke

Spil og sociale platforme er uhyggeligt effektive til at fastholde vores opmærksomhed. Alligevel er det normalt at italesætte problemet som ’det kan vi selv styre, vi kan jo bare slukke’, påpeger Camilla Mehlsen:

”Men når vi ser på tallene, så er menneskene ikke gode til bare lige at slukke. De fleste af os oplever, at de her apps suger meget mere opmærksomhed fra os, end vi har lyst til at give dem. Langt de fleste af os vil bruge mindre tid på skærm og mere tid på de mennesker, der er tæt på, eller noget andet, der er vigtigt for os.”

 Fanget af algoritmer

På de sociale medier er det især algoritmerne, der bidrager til at holde os fanget. De er så snedigt indrettet, at de giver os mere og mere af det, vi i forvejen interesserer os for. Det kan være ganske uskyldigt, hvis man elsker hundehvalpe, men Camilla Mehlsen viser også i sin bog, hvorfor algoritmerne bidrager til trivselskrisen. For har man det dårligt med sig selv, sit udseende eller er psykisk udsat i en periode, kan man let blive bekræftet i sin tilstand og suget ned i et såkaldt kaninhul.

Rapporten ’Driven into the darkness’ viser, at børn og unge, der ser indhold om mental sundhed på TikTok hurtigt bliver trukket ind i potentielt skadeligt indhold. Rapportens researchgruppe oprettede falske profiler, blandt andet som en 13-årig amerikaner med interesse for mental sundhed.

I bogen skriver Camilla Mehlsen: ’Efter 20 videoer – eller knap tre minutter – handlede 57 procent af videoerne om mental sundhed, heraf romantiserede og normaliserede flere af videoerne selvmord. ’

Og videre:

’En nyoprettet 13-årig TikTok-bruger, der ser og liker indhold med krop, kost og sundhed, vil hvert 39. sekund få vist krops- og sundhedsvideoer i feedet. Hvis man udviser en sårbar adfærd, f.eks. ved at tilføje ”loseweight” (vægttab) i sit brugernavn, får man hvert 66. sekund vist en video med skadeligt indhold, f.eks. om selvskade, spiseforstyrrelser eller selvmord.’

 Snapchat er en overset tyv

Den digitale kontakt, som Snapchat formidler hver dag, er også en kilde til opmærksomhedstyveri, understreger Camilla Mehlsen:

”Det er overset, hvor meget Snapchat forstyrrer i hverdagen for størstedelen af de danske unge og giver FOMO, altså frygten for at gå glip af noget og være udenfor. Det er flere hundrede beskeder hver eneste dag, og mange kan ikke nå at svare på dem alle.”

Samtidig har Snapchat også en rangordning af venskaber, som bygger på opmærksomhedsøkonomien.

”Jo mere du snapper med andre, jo højere er du i Snapchats vennehierarki, så der er et incitament til at sende så mange beskeder som muligt. Hele incitamentsstrukturen handler om mere, mere, mere. Det er blevet så raffineret,” sukker hun.

 Magtesløs

Kan du forstå, man sidder med en følelse af magtesløshed efter at have læst din bog?

”Jeg har selv den følelse. Jeg er jo mor, og mine børn er blevet teenagere. Jo yngre børnene er, jo nemmere er det at begrænse og styre deres skærmbrug. Men så når du til et punkt, hvor forbudsvejen bliver enormt svær, fordi de sociale medier er så integreret en del af børns fællesskaber. De bedste redskaber er den løbende nysgerrige samtale og at være tilgængelig som pædagog eller forælder, så børnene ikke sidder med det alene,” siger Camilla Mehlsen.

Men nu nærmer der sig et opgør med opmærksomhedstyveriet, forudser Camilla Mehlsen. Ligesom vi i dag med gru og forbløffelse ser tilbage på de dage, hvor børnene sad uden sikkerhedssele i bilen, og pædagogerne røg på rød stue, så er tiden også ved at være moden til at få begrænset teknologigiganternes magt og indflydelse.

”Jeg tror, opgøret er på vej. Det er trivselskrisen, som vi ser i mange lande, som får os derhen. Jeg ser en voksende kritik af tech-giganternes magt og negative påvirkning af børn og unge, hvor profitten vægtes højere end børn og unges trivsel,” siger hun og peger på, at der nu bliver ført retssager mod tech-virksomheder for at tilbageholde informationer om skadevirkninger af at bruge deres produkter.

Er vi et bedre sted om fem år?

”Det håber jeg. Vi skal sige undskyld for det her tech-eksperiment og så handle på det. For vi står overfor en ny revolution, som tager os med storm, nemlig kunstig intelligens. Vi skal sikre os, at vores børn ikke også bliver de første forsøgskaniner i det eksperiment.”