Valg 2011: PLS

De Pædagogstuderendes Landssammenslutning

DF: Kvalitet frem for kvantitet

Trine Olesen, opstillet for Dansk Folkeparti i Hedensted

"Det er meget svært at vurdere. Det handler om kvaliteten af timerne og ikke kvantiteten. Som sådan kan 10 timers meget effektive og brugbare lektioner være bedre end for eksempel 30 timer, hvor man måske kun får noget ud af halvdelen af timerne, og resten er spildtid."



SF: Flere timer

Thomas Medom, opstillet for Socialistisk Folkeparti i Århus

"Jeg mener, at ca. 20 timer vil være et fornuftigt antal skemalagte lektioner.

Studerende på landets professionshøjskoler modtager alt for lidt undervisning. Værst ser det ud for landets pædagogstuderende, der kun modtager undervisning i 11,5 timer om ugen i gennemsnit og i perioder har de pædagogstuderende kun modtaget undervisning i 5,3 timer."



V: Forventer et forsvarligt timetal

Peter Juel Jensen, opstillet for Venstre i Rønne

"Der er stor forskel på hvor mange timer, man har på de forskellige trin i uddannelsen. Jeg vil ikke komme med et tal, men forventer, at man har et timetal, der sikrer, at man opfylder målene i studieordningen på en forsvarlig måde."



K: Intet fast timetal

Kristian Egebæk Mortensen, opstillet for de Konservative i Sjællands storkreds

"Jeg vil ikke sætte noget fast timetal, men vil da gerne sikre, at man får det antal timer, hvor undervisere er til stede og underviser, som giver det bedste resultat, når folk er udddannet. Det handler dog også om, at de studerende lever op til rollen som studerende og på egen hånd er med til at skabe deres egen uddannelse. Mottoet skal hele tiden være, at man tager en uddannelser, man får den ikke."



S: Flere timer

Pernille Rosenkrantz Theil, opstillet for Socialdemokraterne i Odense

"Det bør ligge på mindst 20 timer om ugen."



Ø: Flere timer

Pernille Skipper, opstillet for Enhedslisten på Fyn

"I Enhedslisten mener vi, at de studerende skal garanteres minimum 20 undervisningstimer pr. uge."



PLS har ikke kunnet få svar fra Radikale Venstre og Kristendemokraterne.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.