Undersøgelse: Forældre vil have pædagoger

Halvdelen af forældrene ved, at der skal spares i deres barns daginstitution i forbindelse med det kommunale budget for 2011. Og lige så mange er klar over, at det mange steder går ud over antallet af pædagogtimer. Det går stik imod forældrenes ønsker. De fleste af dem synes nemlig ikke, at politikerne skal spare på antallet af voksne og slet ikke på de uddannede pædagoger. Det viser en ny undersøgelse, som Epinion har lavet for BUPL.

794 forældre til børn i daginstitutioner har svaret på spørgsmål om besparelser. Først på en tredjeplads efter fyring af pædagoger har forældrene nævnt åbningstiden som et hadeobjekt for politikernes spareiver.

149 forældre har benyttet sig af muligheden for at uddybe deres svar. Mange af dem udtrykker fortvivlelse over, at der igen spares i deres barns institution. De fleste er bekymrede for børnenes udviklingsmuligheder og fremtid, men mange synes, at det bliver sværere og sværere for dem at passe deres arbejde, når de ved, at forholdene for deres barn forringes.

"Jeg synes, at det er skrækkeligt, og jeg får ondt i maven på mine børns vegne på grund af den dagligdag, vi er tvunget til at tilbyde dem," siger en af dem.

En del forældre kæder besparelserne i institutionerne sammen med regeringens skattelettelser.

"Jeg kan ikke forstå, at der skal spares. Det var der ikke nogen i regeringen, der sagde noget om, da de gav os skattelettelser," siger en af dem.



Indflydelse på valget. 72 procent af forældrene er så vrede over besparelserne, at de vil overveje at lade det få indflydelse på, hvor de sætter deres kryds ved næste kommunalvalg. En forælder mener, at også regeringen vil komme til at mærke forældrenes vrede ved et kommende folketingsvalg.

"Det vil få stor indflydelse på næste valg, at regeringen ikke vedkender sig ansvaret for besparelser på det kommunale område," siger en af dem.

Valgforsker Roger Buch mener, at der nok er for langt til næste kommunalvalg, til at de nuværende besparelser vil have den helt store indflydelse på, hvordan forældrene vil stemme.

"Det er jo nok ikke tilfældigt, at mange af de ubehagelige ting kommer lige nu, hvor der er langt til næste kommunalvalg. Mange af de forældre, som nu er sure over besparelserne på børneinstitutionerne, vil måske have andre prioriteringer om tre år, fordi deres børn på det tidspunkt går i skole, og det så er skolepolitikken, de vil interessere sig for," siger han.

Til gengæld tror Roger Buch, at besparelserne godt kan få indflydelse på folketingsvalget, fordi det sandsynligvis er lige om hjørnet.

"Det er mere sandsynligt, at det er statsministeren, der skal være bekymret for, hvor forældrene sætter deres kryds, end det er borgmestrene. Statsministeren går uden tvivl lige nu og ruger over, hvordan han skal håndtere på den ene side, at samfundet er i en økonomisk krise, og der skal holdes igen med de offentlige udgifter, og på den anden side, at kommunerne både er i gang med nedskæringer og går med overvejelser om at hæve skatten. Det er et pokerspil, som foregår lige nu, at griber regeringen ind over for de kommuner, som vil hæve skatten, kan kommunalpolitikerne gå ud og sige, at de er nødt til at spare, fordi de ikke får lov til at røre ved skatten," siger han.

Næsten halvdelen af forældrene siger, at de vil deltage i eller tage initiativ til protester, hvis der skal spares i deres barns institution.

Lars Klingenberg, formand for forældreorganisationen FOLA, siger, at det svarer til hans opfattelse af, at der sker en voldsom mobilisering rundt omkring.

"Det er selvfølgelig, fordi de tal, der kommer ud, er så massive, at de er svære at sidde overhørig. Vi får mange henvendelser fra forældregrupper, som viser, at der et stort engagement i forhold til at protestere over de her besparelser," siger han.



Forventer information. 82 procent af forældrene forventer, at lederen og pædagogerne orienterer dem om kommunens besparelser og konsekvenserne af dem. FOLA-formanden kan godt forstå, hvis forældrene har et ønske om at blive orienteret.

"Det er klart, at forældrene vil søge information om, hvilke konsekvenser besparelserne rent faktisk får i dagligdagen for 'mit barn på grøn stue'. Det kan være svært for forældrene at gennemskue, hvis der er meldt en grønthøsterbesparelse på tre eller fire procent ud. Derfor vil man henvende sig til lederen og pædagogerne, fordi man regner med, at de kan gennemskue de daglige konsekvenser af, at for eksempel en pædagogstilling ryger," siger han

Dog ser Lars Klingenberg helst, at pædagogerne og deres fagforening ikke omklamrer forældrene og skubber dem foran sig i deres kamp for bedre arbejdsvilkår.

"Jeg vil meget kraftigt advare imod, at medarbejderne forsøger at indpode nogle politiske holdninger i forældrene, for de tilhører pædagogernes kamp for bedre arbejdsvilkår og skal ikke påduttes forældrene. Informationer om konsekvenser er i orden, men det er lidt af en gråzone, hvor det kan være svært at holde tingene adskilt. Vi har altid været tilhængere af at få fakta på bordet og træffe vores beslutninger ud fra det," siger han.

Næsten ingen forældre vil acceptere, at betalingen for daginstitutionen bliver sat ned, hvis det samtidig betyder færre ansatte. Men cirka hver tredje vil gerne betale mere for at få mere personale. Nogle forældre især i SFO'erne kan ikke forstå, at de skal betale mere for en ringere ydelse.

"Der er blevet sparet i SFO'en, samtidig med at prisen for nylig er sat op. Det er svært at forstå, at man får mindre, når man betaler mere," siger en forælder.

Halvdelen af forældrene svarer, at de vil overveje at flytte deres barn til en dyrere privat institution, hvis kvaliteten i den kommunale institution forringes af yderligere besparelser. Flere tilkendegiver, at de allerede har flyttet deres barn.

"Mine børn går i privat børnehave lige netop på grund af besparelserne i de kommunale institutioner," siger en af dem.



Her må I ikke spare

Et af spørgsmålene i BUPL's forældreundersøgelse var: "Hvor mener du, at politikerne helst skal undgå at spare, når det gælder dit barns daginstitution, SFO/fritidshjem eller klub?"

De 794 forældre svarede:



1. Antallet af børn pr. voksen: 65%

2. Andelen af uddannede pædagoger: 41%

3. Åbningstiden: 38%

4. Vedligeholdelse af de fysiske rammer: 31%

5. Pædagogernes arbejde med børnenes sproglige og motoriske udvikling: 21%

6. Kvaliteten af mad, frugt mv.: 19%

7. Pædagogers indsats over for børn med særlige behov: 16%

8. Efteruddannelsesmulighederne for

medarbejderne: 13%

9. Vikarbudgettet: 9 %

10. Andet: 4%