Ti travle måneder

Flere af politikerne har sved på panden. Blandt de ansatte på personalerækkerne høres suk og stønnen.

Scenen er sidste uges fællesmøde for hovedbestyrelserne i BUPL og PMF, og anledningen til reaktionerne er, at arbejdsopgaverne formeligt tårner sig op foran forsamlingen. Det står klart for alle, at programmet for 2001 bliver business as usual tillagt en 30-40-50 procent.

Medlemmer med lyst til at præge tingene får også deres at se til.

Blandt mange store arbejdsopgaver handler den største om at skabe og beslutte det grundlag for dannelsen af et nyt fælles pædagogisk forbund, som medlemmerne af BUPL og PMF skal tage stilling til ved urafstemning.

Hvordan det kommer til spænde af, fremgår af tidslinjen nedenfor.

Medlemmerne er på banen i tre omgange. I første omgang, som varer ved indtil juni, vil de blive bedt om at afklare og formulere forventninger til deres faglige organisation.

I anden runde, som for BUPL-medlemmernes vedkommende ligger i perioden 15. september - 15. oktober, holdes generalforsamlingerne, hvor det konkrete grundlag for det nye forbund kommer til behandling.

I tredje og sidste runde, fra 5. til 26. november, holdes urafstemningen, hvor det, for at fusionen kan blive til noget, kræves, at 2/3 af de afgivne stemmer er for.

Politikernes opgaver bliver at lytte, forklare og træffe beslutninger. De afgørende begivenheder i den proces er de fælles hovedbestyrelsesmøder, først og fremmest dem i juni og september, samt de ekstraordinære kongresser 1. november.

Hvis urafstemningen i begge organisationer kommer ud med et kvalificeret flertal for en sammenlægning, holdes stiftende kongres 13. december, altså sådan cirka 10 måneder fra skrivende stund.

Fusionsprocessen kaster flest opgaver af sig, men andet fylder også dette års BUPL-kalender. 2. november holdes ekstraordinær kongres som optakt til overenskomstforhandlingerne i 2002. Og senere i oktober er der valg til landets 275 kommunalbestyrelser. Som optakt hertil gennemfører BUPL og PMF i fællesskab en kampagne, som skal skabe folkelig og politisk forståelse for, at daginstitutionerne fortjener et ressourcemæssigt løft, i stedet for - som anbefalet af Kommunernes Landsforening - at blive skåret ned i akkurat samme takt som børnetallet falder.