TEMA: PÆDAGOGER I SKOLEN. 20 spørgsmål til politikeren
TEMA: PÆDAGOGER I SKOLEN. 20 spørgsmål til politikeren
Sidder Lars Løkke der i midten?
Der sidder Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, og leder møderne.
Hvorfor er der de sorte mikrofoner?
Det er svært at høre, hvad der bliver sagt herinde. Selv når der er mikrofoner på, kan man nogle gange næsten ikke høre, hvad der bliver sagt.
Hvad er de store skærme til?
Det er til at tælle stemmer. I gamle dage rejste man sig op i stolen, og så blev der talt. Derfor kunne det tage frygtelig lang tid at få talt stemmerne op.
Hvorfor gør I ikke noget ved graffiti, dem, som laver hærværk?
Det gør vi jo også. Man får jo en bøde af politiet, hvis man bliver taget i at lave graffiti.
Hvornår er der møder igen herinde?
På tirsdag.
Hvornår kommer dronningen?
Dronningen kommer en gang om året, når Folketinget åbner den første tirsdag i oktober.
Bestemmer I over dronningen?
På en måde. Dronningen har ikke så meget at skulle have sagt. Indtil 1849 bestemte kongen eller dronningen rigtig meget. Nu er de kransekagefigurer. Vi bestemmer, hvor meget hun skal have i løn.
Hvor meget er det?
Det kan jeg ikke huske. Omkring 20 millioner kroner. Hun bliver ikke snydt. (Faktisk får dronningen knap 80 millioner kroner i apanage om året, skattefrit, red.).
Hvem har lavet det her sted (Christiansborg, red.)?
Det har håndværkerne.
Bestemmer I, hvor mange flygtninge, der skal komme?
Både-og. Der er en flygtningekonvention. I alle verdens lande er man forpligtet til at tage imod mennesker, der flygter, fordi de er i fare.
Hvorfor er der tyggegummi under stolen?
(Den tygger Jakob Sølvhøj lige lidt på.)
Hvad handler politik egentlig om?
Vi lovgiver om hvad som helst.
Er der nogen, der har prøvet at skyde en politiker herinde?
For mange år siden var der en politiker, der hed Estrup, der var statsminister indtil 1901. Han blev skudt, men han døde ikke af det. Men det var ikke i Folketinget, det var et andet sted.
Hvad tjener Pia Kjærsgaard?
Omkring en million, men jeg ved det ikke. (Folketingets formand tjener det samme som statsministeren, nemlig 1.482.457,21 kroner om året, red.).
Hvad kræver det at blive politiker?
Det er jeg ved at finde ud af. Jeg har kun været politiker i ni måneder, så jeg er ved at lære det.
Hvordan kan man stille sig op for at blive statsminister?
Hvis man skal være statsminister, skal der være 90 medlemmer i Folketinget, der synes, man skal være det.
Hvorfor kan alle ikke være medlem af Folketinget?
Der er ikke plads. Og skal man diskutere noget grundigt, så kan man ikke mødes alle sammen.
Hvor mange penge tjener en politiker?
Vi får omkring 60.000 kroner om måneden (53.195,88 om måneden plus et skattefrit tillæg på 5.041,42 kroner om måneden, red.). Mine 13 kolleger og jeg synes, det er for høj en løn, så derfor indbetaler vi en meget stor del af vores løn til en fælleskasse. Jeg har lige fået lønforhøjelse og får nu 34.000 kroner om måneden.
Hvad bestemmer Lars Løkke?
Han bestemmer rigtig meget, men han kan kun bestemme noget, hvis der er 90 medlemmer i Folketinget, der går ind for det. Han er den politiker, der har mest magt.
Hvad inspirerer dig?
At jeg synes, der er så meget uretfærdighed. Der er alt for mange, der ikke har det godt i vores samfund. Jeg synes, vi skal have bedre skoler, bedre SFO’er og klubber. Og ude i verden er der alt for mange fattige.