TEMA: MARERIDTET. Det må bare ikke ske

Udenfor er det koldt og mørkt, men i Ikast Bio bliver det varmere og varmere, i takt med at biografsalen fyldes af pædagoger. Småsnakken siver lystigt rundt mellem biografens polstrede sæder, mange kender hinanden, og der bliver udvekslet kram og julehilsner.

Det er tirsdag den 11. december om aftenen, og BUPL MidtVestjylland har inviteret sine cirka 280 medlemmer til film og debat i Ikast Bio. En tredjedel er mødt op, og de skal nu se Thomas Vinterbergs nye film ’Jagten’.

Lyset slukkes, tæppet trækkes fra, og 95 pædagoger forsvinder for en stund i biografens mørke.

Knap to timer senere tændes lyset igen. Der er stille, og det føles, som om lidt af decemberkulden har sneget sig ind i biografen og lagt sig mellem de dybe sæder.

Filmen har gjort indtryk. Vi ved alle sammen, at han ikke har gjort det. Derfor er det helt forfærdeligt, når Lucas (Mads Mikkelsen) bliver anklaget for overgreb på en pige i børnehaven, hvor han arbejder.

Debatten efter filmen bærer tydeligt præg af, at pædagogerne er forundrede og let rystede over, hvor mange fejl institutionens leder og medarbejderne begår i filmen.

Meldingen fra Ikasts pædagoger er klar: Det må simpelthen ikke ske i virkeligheden! De er enige om, hvor vigtigt det er at vide, hvad man skal gøre, og at man ikke må lade sig styre af sine følelser, hvis mistanken om pædofili opstår. Både for at beskytte børnene og for at beskytte pædagogen, der måske er uretmæssigt anklaget.

»I det øjeblik, den slags ting sker, begynder man at tolke og analysere, og kommer i tvivl om, hvad man skal tro på: Har han gjort det eller ej? Hvis man analyserer og fortolker sådan en situation, bliver det uprofessionelt. Derfor er det vigtigt, at vi er forberedt, og at vi bliver fagligt dygtigere – og at vi sørger for at tilkalde den ekstra hjælp og ekspertise, der er brug for,« siger Lene Thun, der er pædagogisk leder i Bording Børnehave.

Flere af pædagogerne er bekymrede over, om de kan handle professionelt og velovervejet, hvis de en dag står i en situation med mistanke om overgreb – men de er enige om, at det bliver nemmere, når man i institutionen og kommunen har et fælles fodslag.



Kristian Knudsen (44), pædagog på Ungdomsgården i Ikast

"Børn skal have krammere"

Hvad er din reaktion på det, der sker for Lucas, i ’Jagten’?

»Jeg sad egentlig og tænkte på, at det er mit værste mareridt. Ud over monstre og spøgelser, og hvad man ellers drømmer om. I filmen er det ikke engang sådan, at Lucas har været alene i et rum med en pige. Det sker jo, fordi hun bliver sur på ham. Hvis jeg skal tænke over, hvilke forholdsregler man kan tage, så kan man ikke tage forholdsregler imod det. Jeg skælder da også ud på piger, de bliver tossede på mig, og hvad går de så ud og siger? Det er min største frygt, at en af dem kan finde på at sige et eller andet.

Du har været pædagog i mange år. Har du ændret adfærd på grund af risikoen for anklager om pædofili?

Jeg har mine egne ting, som jeg undlader at gøre. Da jeg var ung pædagog for 15 år siden, gav jeg da ungerne et skub i røven, når de skulle op på badedyret i svømmehallen. Det gør jeg ikke ved pigerne mere. Så frygten for, hvad man kan blive beskyldt for, er da blevet større.

Er forældrene blevet mere opmærksomme på risikoen for pædofili?

Det er jeg overhovedet ikke stødt på til forældremøder og sådan. Som forælder er jeg selvfølgelig opmærksom på mine egne børns trivsel, men ikke med øje på, om nogen skulle have pillet ved dem. Det er heldigvis sådan noget, man tænker, ikke sker for ens egne børn.

Tror du mandlige pædagoger har dårligere jobmuligheder og vilkår end kvindelige?

I den institution, hvor jeg arbejder, har kønnet ingen betydning. Vi ansætter efter, hvad vi har brug for. Skal det være en, der kan rende rundt og spille bold i salen, eller skal vedkommende mest være i hobbyværkstedet? Men vi ved ikke altid, om vi går efter en mand eller en kvinde. Det er mere kvalifikationerne, vi kigger på.

Hvad tror du, det betyder for pædagogprofessionen, at der er fokus på pædofili i medierne og samfundet?

Nogle pædagoger er måske bange for at komme for tæt på børnene. Det er et problem, for børn skal have krammere. Ellers bliver det kunstigt. Man skal være troværdig, også hvis det indebærer, at man giver en krammer eller et klap på skulderen. Filmens Lucas er jo også troværdig over for pigen. Han når ind til hende, hvor ingen andre har set hende. Det jo vores job. Hvis man ikke er troværdig og går og er bange for at gøre noget forkert, er det svært at være pædagog. Jeg rører ved masser af børn. Vi tumler og slås og sådan nogle ting, og ungerne elsker det.

Har du overvejet at skifte fag på grund af risikoen for anklager om pædofili?

Hvis jeg skulle kvitte jobbet, ville det være på grund af lønnen og alle nedskæringerne, ikke på grund af fokus på pædofili. Hvis jeg skulle overveje at kvitte jobbet af den grund, ville det være fordi, jeg selv havde været udsat for en anklage.



Steffen Tolstrup (21), pædagogstuderende. I praktik i Bording Børnehave

"Tænk, hvis man aldrig skulle arbejde med børn igen"

Påvirker risikoen for anklager om pædofili dit arbejde som pædagog?

En af de første dage, jeg var i institution, skulle jeg lære at skifte ble. Dér fik jeg at vide ’Vi lukker ikke døren til toilettet, for hvordan vil det ikke se ud for forældrene’. Den besked gjorde indtryk på mig, for jeg kunne jo godt se, hvad min kollega mente. Men derudover påvirker det mig ikke i hverdagen.

Snakker I om risikoen for anklager om pædofili i personalegruppen?

Der har de seneste par år kørt en del forfærdelige overgrebssager, som har fået navn efter byer. Når de sager er i medierne, bliver der også sat fokus på pædofili blandt pædagoger, selvom forældrene var de skyldige. Det har vi i hvert fald snakket om alle de steder, jeg har været.

Hvad tror du, det betyder for pædagogprofessionen, at der er fokus på pædofili i medierne og samfundet?

Det kan være med til at styrke mistanken i de sager, hvor et barn siger noget, der måske kan forstås på flere måder. Så tænker vi som pædagoger, at vi må gøre noget for en sikkerheds skyld, for vi vil ikke være dem, der ikke gjorde noget.

Tager du forholdsregler for ikke at ende i en situation, der kan skabe mistanke om pædofili?

Det tænker jeg ikke særligt over i hverdagen, men en sjælden gang gør jeg. Når det er sagt, er jeg blevet mindre påpasselig, jo mere jeg har arbejdet. Jeg arbejdede i en børnehave, inden jeg startede på seminariet. Der var jeg i starten meget påpasselig, fordi jeg havde hørt om den risiko. Nu har jeg indset, at for at give omsorg og pleje, må man også give lidt, røre ved dem og skifte en ble en gang imellem.

Har du overvejet at skift fag på grund af risikoen for anklager om pædofili?

Det, som jeg frygter mest ved en anklage eller mistanke om pædofili, er, at jeg aldrig vil kunne arbejde med børn igen. Og det er det, jeg vil. Så at kvitte jobbet for at undgå risikoen for en anklage, er lidt bagvendt for mig.



Anders Udengaard (36), pædagog i Børnehuset Vibereden i Brande

"Vi kan ikke lade os styre af frygten"

Har din institutionen retningslinjer for, hvordan i forholder jer til anklager om pædofili?

De retningslinjer, der er for institutionen, hvis der sker noget, er ’Kontakt forvaltningen med det samme’. Det er vigtigt, nogle udefra kommer og sikrer, at tingene foregår på den rigtige måde.

Tager du forholdsregler for ikke at ende i en situation, der kan skabe mistanke om pædofili?

Jeg har en enkelt gang stået i en situation, hvor jeg har følt, at jeg skulle informere forældrene. Jeg skulle hjælpe en dreng med at lukke hans bukser, og så havde han en lynlås, som bare var helt umulig. Så jeg tog fat ved knappen, hev i lynlåsen, og så sagde han ’Du hiver i min tissemand’. Der besluttede jeg med det samme, at det skulle jeg huske at tale med hans forældre og mine kolleger om.

Er du blevet mere opmærksom på dine kollegers adfærd som følge af samfundets fokus på pædofilisager?

Jeg har masser af gange ud fra pædagogfaglige overvejelser tænkt ’Jeg tror hellere, jeg må holde mig til her’, men det har aldrig nogensinde været med baggrund i en mistanke om noget seksuelt. Jeg har aldrig oplevet at kigge på en kollega og tænke ’Den er vist gal’ lige på den konto.

Tror du mandlige pædagoger har dårligere jobmuligheder og vilkår end kvindelige?

Nej, som mandlige pædagoger har vi den luksus, at vi langt de fleste steder er en mangelvare. Når man kommer et nyt sted, møder man den opfattelse, at ’Det var vel nok dejligt, at du kom. Gider du ikke gøre noget af det der, som I mænd kan’.

Påvirker risikoen for anklager om pædofili dit arbejde som pædagog?

Vi går jo alle rundt og ønsker, at ingen børn skal udsættes for seksuelle overgreb, og at ingen uskyldige nogensinde skal udsættes for at blive anklaget for at have gjort det. Vi ved også, at vi ikke får vores ønske opfyldt, for det sker, men det kan vi ikke lade vores dagligdag og faglighed styre af. Det bedste, vi kan gøre, er at slappe af og lade være med at skabe alt for meget unødig røre.