TEMA: Køn set med børneøjne

Tre børn fra Kragelundskolens SFO om mandlige og kvindelige pædagoger.

Magne Skotte Lippert, 1. A

Hvad kan du bedst lide at lave, når du er i SFO?

»Det er sjovt at spille Magic Cards og stikbold er også godt.«

Tænker du over, om du går til en mand eller kvinde, hvis der er noget, du vil lave?

»Næ.«

Synes du, at kvinderne i SFO’en er bedst til noget?

»Kvinderne er bedst til at knytte og lave perler og den slags, men der er også en af mændene, som kan finde ud af at lave perler.«

Synes du, at mændene i SFO’en er bedst til noget?

»De er bedst til at spille Battle og sådan noget og bedst til Magic Cards. Der er ikke nogen af kvinderne her, der kan spille Magic.«



Julie Eline Stenild Zinck, 1. A

Hvad kan du bedst lide at lave, når du er i SFO?

»Jeg kan lide at spille spil, Vildkatten for eksempel. Og så kan jeg lide at lege

i sandkassen, hvor jeg har været med til at bygge en hel by.«

Tænker du over, om du går til en mand eller kvinde, hvis der er noget, du vil lave?

»Nej, det er lige meget. Bare der er en.«

Synes du, at kvinderne i SFO’en er bedst til noget?

»De er bedst til at knytte, lave perler og male.«

Synes du, at mændene i SFO’en er bedst til noget?

»De er bedst til Magic Cards, battle og fodbold.«



Emil Kold Glavind, 1. A

Hvad kan du bedst lide at lave, når du er i SFO?

»Jeg kan bedst lide at lege og spille stikbold og fodbold.«

Tænker du over, om du går til en mand eller kvinde, hvis der er noget, du vil lave?

»Ja. Hvis vi nu spiller en fodboldkamp, kan jeg jo ikke gå hen og spørge en pige, om der var mål, hvis hun ikke ved noget om det.«

Synes du, at kvinderne i SFO’en er bedst til noget?

»De er bedst til perler og at knytte. Og så er de også gode til at male.«

Synes du, at mændene i SFO’en er bedst til noget?

»Mændene er bedst til at spille Battle, stikbold og den slags.«

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.