TEMA. INKLUSION: Vi øser gerne af vores erfaring

Specialinstitutionen Marjatta i Tappernøje nord for Præstø har igennem 20 år haft sin egen pædagoguddannelse med fokus på special- og socialpædagogik.

Fra sommeren 2014, når den nye pædagoguddannelse træder i kraft, vil også studerende på University College Sjælland kunne specialisere sig på Marjatta, hvor de både vil modtage undervisning og komme i praktik.

»Med den nye uddannelse har vi fået lyst til at samarbejde med UC Sjælland, for nu kommer specialpædagogik mere på banen. Pædagoger har ikke vidst så meget om det før, men det kan de komme til nu. Det er jo en forudsætning for at give børnene bedre vilkår i de almindelige institutioner,« fortæller leder på Marjatta Lisbet Kolmos.

I takt med at kommunerne har sat inklusion på dagsordenen, har flere og flere børn i skoler og daginstitutioner brug for en særlig indsats.

»Der er et kæmpestort behov for specialviden,« siger Lisbet Kolmos, der har været ude i mange institutioner som konsulent, når pædagoger har brug for hjælp til inklusionsopgaven.

»Et autistisk barn, der kommer ind i en almindelig børnehave, ser helt normalt ud. Men barnet opfører sig anderledes, og så ved pædagogerne ikke altid, hvad de skal gøre. Men hvis man har specialviden, så ved man også, hvad man skal gøre,« siger hun.



Står i katastrofen. Lisbet Kolmos ser lyst på fremtiden, for specialuddannede pædagoger vil efter hendes mening have langt bedre forudsætninger for at få inklusionsindsatsen til at lykkes. Men vi er endnu langt fra målet mange steder, mener hun. »Hvis børn med helt særlige forudsætninger skal inkluderes, og ingen ved noget, så er det forfærdeligt. Hvis vi sender dem ud i børnehaver og skoler uden at tænke på, at folk skal uddannes til det, så kommer katastrofen. Der er vi nu. Når jeg er positiv, så er det, fordi jeg siger: Det er en udfordring, nu tager vi fat på den.«

Mange børn, der tidligere opholdt sig i specialinstitutioner, kan og vil gerne være i de almindelige institutioner, mener Lisbet Kolmos. Men i disse år går udviklingen hurtigt, og den nødvendige viden og erfaring er endnu ikke på plads i institutionerne.

»Der er mange fortvivlede forældre, mange fortvivlede børn og mange fortvivlede lærere og pædagoger i denne her tid. Men det er en kraft, der bringer os fremad. For der opstår nye behov, og de behov gør vi alt for at arbejde med og udvikle os frem imod at opfylde.«