TEMA: DOKUMENTATION. Nu bliver vi endelig hørt

At huske, da vi var fem år

»Den største øjenåbner har været, når pædagoger, embedsmænd og politikere har mødtes. Det har været spændende at se, hvordan dokumentation er blevet forstået bedre end den normale form for dokumentation. Metoderne har givet alle et indblik i hinandens verdener. Noget af det mest lærerige har måske været, da vi alle havde fotos med fra vores egen barndom. Det fik os til at huske, at vi alle sammen har været fem år, og det fik os til at tænke på, hvad man har brug for og ønsker sig, når man er barn.«

Helle Kastrup, børnehusleder



En dejlig mudderpøl

»Overskriften på vores pædagogik er, at man skal lære at mærke efter. Men når vi dokumenterer med plancher, kan forældrene ikke rigtig mærke noget. Taler vi derimod sammen om vores barndom, forstår man bedre, hvorfor det er fedt at rulle sig i en mudderpøl. Dialogen kan give billeder og en mulighed for at mærke efter, hvorfor det er godt at have en mudderpøl på legepladsen.«

Helle Kastrup, børnehusleder



Dialog gav kendskab

»I dialogerne mellem politikerne og os forsvandt grænserne, og så føler man, at man bliver hørt og lyttet til. Man lytter også selv og dropper de forudfattede meninger om de andre. Det førte til, at vi efterhånden kendte hinanden ret godt. Og det er altså nemmere at gå hen og sige ’hør lige her’ til en, man kender. Det bedste ved det her projekt er, at vi har følt os betydningsfulde, fordi vi har været med til at tænke store tanker.«

Maria Petersen, pædagog



At vise det store i det små

»Jeg har lært at bruge video til at dokumentere mit arbejde. Med video kan man bibeholde et fagligt og reflekterende blik på praksis. Selvom vi har travlt, er det godt at fordybe sig og se, hvad vi laver. Vi kan godt tro, at vi gør det så godt, men videoklippene viser også, når vi ikke gør det. Vi bliver kun bedre af at se på os selv. Det er også godt at formidle de små ting, som faktisk er store i børnenes udvikling hver dag.«

Maria Petersen, pædagog



Mål og vej os på en anden måde

»Det bliver mere virkeligt og spændende for politikerne at se børn og pædagoger vise, hvad de har lavet i et skovprojekt, end at læse om det i en rapport. Jeg er med på, at vi skal måles og vejes, men metoden skal være anderledes. Og dialog er et godt bud på en anden måde at dokumentere på.«

Helle Kastrup, børnehusleder



Respekt for fagligheden

»Der kommer så mange krav fra kommunen, fra Christiansborg og alle andre, der gerne vil have, at vores børn læser lige så tidligt som børnene rundt om i Europa. Men det er små mennesker, som skal have fyldt på i den rækkefølge og i det tempo, de kan klare. Og det er pædagogernes fornemste arbejde at vide, hvornår det er. Så det skal man give os ro til og acceptere, at vi kan.«

Helle Kastrup, børnehusleder



Men børnene fik vi ikke involveret

»Det er ikke lykkedes så godt at få børnene involveret i dialogerne her i huset. I hvert fald har vi ikke været så gode til at lytte til dem. Det vil vi gerne blive bedre til. Vil man have børnene med i en demokratisk proces, skal det gøres ordentligt, og det fik vi ikke gjort.«

Helle Kastrup, børnehusleder



Ikke nok med nærvær

»Vi sætter nærvær meget højt. Men det er ikke nok at sige, at vi arbejder med nærvær, hvis vi vil respekteres og have højere løn. Vi er nødt til at have ord som læring ind over, men med en anden vinkel på end skolens. Vi kan godt lære de 0-5-årige noget vigtigt. Og det har vi vist her.«

Maria Petersen, pædagog



Nemmere at fortælle, hvorfor børn må løbe på gangen

»Vi har tænkt over alt, hvad vi gør her, og hvad børnene må og ikke må. Men det er svært at skrive sig ud af. Det er meget nemmere at fortælle, hvorfor børnene må løbe på gangene, eller hvorfor de har godt af at mærke efter, om de er sultne, og så kan sætte sig op i caféen.«

Helle Kastrup, børnehusleder