Sygemeldt

Jeg var ellers aldrig syg

Jeg fandt en knude i brystet sidst i maj måned. Blev opereret den 20. juni og startede kemoterapi den 24. juli. At få en kræftdiagnose får indflydelse på alt i livet. Ikke mindst på mit arbejdsliv som pædagog og souschef i en børnehave. Hvordan skulle det gå? Havde de styr på arbejdsplaner, ferie og alt det jeg plejer at lave? Kan jeg arbejde under kemobehandlinger?

Og nederlagsfølelsen da jeg ikke magtede det på grund af træthed og kemohjerne - mig, der havde haft max fem sygedage de sidste 20 år. I alt.

I dag var dagen efter allersidste kemo. Det var en dag, jeg havde set frem til i mange måneder. En superdag på mange måder, men også en dag, hvor angsten for fremtiden er dukket op. Er jeg rask? Kan jeg magte at komme tilbage på fuld tid? Kan jeg rumme en travl hverdag med mange bolde i luften i min institution? Hvad med arrene på sjælen? Hvad med senfølger? Er det almindelig viden, at trætheden efter diagnose, operation og efterbehandling kan tage år?

Hvilke forventninger er der til mig, når jeg kommer tilbage? Tror kollegerne, det er den samme "gamle Lone", der vender tilbage? Ja der var rigtig mange spørgsmål, der dukkede op den 7.11.07, så det var både en supergod og supertrist dag.

Lone Grønnemark

souschef, børnehave, Horsens



Jeg føler en dyb fred

Jeg tog mig sammen og cyklede ud og hilste på fårene ved campingpladsen, rundt i Hunderupskoven og så, at mange træer har tabt bladene nu, efter de frostnætter vi har haft. Solen skinnede bare så klart, og der var stadig mange smukke farver på bladene, som nærmest vibrerede i den svage brise, duften af åvand og skov og solens spil i åen og mellem træstammerne, fik mig til at føle mig så heldig, bare fordi jeg er i live, og jeg nød at kunne cykle der og nyde naturen. Musvitter og andre småfugles pippen, ændernes jagen rundt efter hinanden, og familien Svane med deres tre halvstore ællinger, som lever godt af folks fodring, gjorde oplevelsen endnu mere fantastisk, og jeg takker min Gud for, at mine sanser er skarpe og klare. Livet føltes så fantastisk skønt og dyrebart, og jeg følte en dyb fred og tro på helbredelse, da jeg stod på den lille træbro og holdt pause.

Vibeke Scheppan

Sygemeldt (kræft), Odense