Stjernestund. Der er mange forskellige slags sko
Stjernestund. Der er mange forskellige slags sko
Vi er i garderoben og på vej på legepladsen.
En gruppe 4-årige drenge bliver ved med at løbe rundt.
Jeg siger: »Skynd jer at tage jeres kondisko på drenge, så vi kan komme ud.«
Waldemar stopper brat op og kigger på mig: »Mine er ikke kondisko.«
Jeg prøver igen: »Så tag jeres løbesko på.«
Waldemar: »Det er heller ikke løbesko.«
Jeg forsøger mig endnu engang:
»Så synes jeg, at I skal tage jeres tennissko på.«
Waldemars store øjne lyser op. Jeg har fundet ind til det rette:
»Stangtennis-sko,« siger han med et stort smil, tager ’stangtennisskoene’ på og skynder sig ud på fodboldbanen med sine venner lige i hælene.
Navn
Betina Yde
Job
Pædagog, DII Løgtengården, Skødstrup