Skift job & få mere i løn
Skift job & få mere i løn
Loyalitet betaler sig ikke, konstaterer Svend Askær, formand for Ledernes Hovedorganisation. Anledningen er LH's lønstatistik for 2001, som dokumenterer, at der er penge at hente, hvis man som leder ofte skifter job. Sørger for at være karrieremobil, som Svend Askær kalder det.
Mens privatansatte direktører med mere end 10 år i samme stilling havde en månedsløn på i gennemsnit 59.202 kroner, tjente direktører, som havde været mindre end et år i deres stilling, 62.978 kroner.
Lønforskellene tager sig sådan ud, når der ses på antallet af lederjob, den enkelte har haft.
Billedet er omtrent det samme for de lidt over 1500 medlemmer af Ledernes Hovedorganisation, som er ansat i den offentlige sektor: Lønnen stiger med antallet af lederjob i karrieren, mens det trækker nedad at have været lang tid på samme arbejdsplads. Fra i gennemsnit 34.497 kroner for ledere med mindre end et års anciennitet til 27.850 kroner for ledere med mere end 10 års anciennitet i samme stilling.
Da BUPL's lønstatistik ikke kaster lys over udviklingen for den enkelte stillingsindehaver, kan man af statistikken heller ikke udlede den personlige lønudvikling. Bemærkelsesværdigt er det dog, at 54 procent af de 500 højest lønnede daginstitutionsledere er mænd, og at disse har et højere lønniveau end de bedst lønnede kvindelige ledere. Forklaringen er formentlig, at mænd mere målrettet end kvinder går efter lederstillinger, som kaster de fleste lønkroner af sig.
Månedslønnen i gennemsnit i september 2001 for ledere i den private sektor fordelt efter antallet af lederjob i karrieren
Antal lederjob | Direktør | Arbejdsleder | Butikschef | Alle ledere |
1 | 48.123 | 28.339 | 27.659 | 32.427 |
2-3 | 57.797 | 31.017 | 28.903 | 37.454 |
4-6 | 68.508 | 31.591 | 31.206 | 42.982 |
7-10 | 73.603 | 33.203 | 35.437 | 47.733 |