Quizz -13 spørgsmål om 2008

For 16. gang indbyder Børn&Unge sine læsere til en spådomsquiz. Giv et gæt på nedenstående 13 spørgsmål og se tiden an til januar 2009. Blandt indsendere med fleste rigtige gæt trækkes lod om tre gange seks flasker god rødvin. Kuponen skal være os i hænde senest mandag 21. januar 2008.

1) Bliver Hillary Clinton ny amerikansk præsident?

Valget er 4. november, og Bills frue regnes blandt topfavoritterne. Til en start skal hun dog slå Barack Obama i kampen om at blive nomineret som det demokratiske partis kandidat.



2) Kommer pædagogerne i strejke ved OK 08?

Vi går efter et forlig, og vi tror på et forlig, siger forhandlerne. Måske lykkes de med deres forehavende, men et forlig bliver først til et resultat, når det er godkendt ved urafstemning.



3) Henter danske atleter mindst tre guldmedaljer ved OL i Beijing?

Legene afvikles i perioden 8.-24. august, og meget skal gå deres vej, hvis det skal lykkes.



4) Stemmer irerne ja til Lissabon-traktaten?

Afstemningen, som ser ud til at blive den eneste af sin slags og derfor vil blive fulgt med frygt og bæven på regeringskontorerne i de europæiske hovedstæder, forventes holdt i løbet af foråret.



5) Bliver AaB danske mestre i fodbold?

Aalborgenserne overvintrer på superligaens førsteplads og lader til at have kapaciteten til at kunne gå hele vejen.



6) Bliver Dmitri Medvedev ny russisk præsident?

Putin peger på ham som sin afløser,

og dermed er den sag formentlig afgjort. Valget er 2. marts.





7) Når benzinprisen over 15 kroner pr. liter?

Hvis vinteren strenges, og OPEC-landene i øvrigt fastholder produktionen på det nuværende niveau, så skal vi nok komme deropad.



8) Vinder Danmark EM i herrehåndbold?

Bookmakerne har Frankrig som første- og Danmark som andenfavorit. Slutrunden afvikles i Norge 17.-27. januar.



9) Vinder Tyskland EM i fodbold?

Gary Lineker, tidligere engelsk landholdsangriber, sagde engang, at "fodbold er et simpelt spil: 22 mænd løber efter en bold i 90 minutter og til sidst er det tyskerne, der vinder". Måske det også går sådan denne gang.



10) Skiftes der ud i BUPL-toppen?

Muligheden foreligger, når der 20.-22. november holdes kongres med valg til forbundsledelsen på dagsordenen.



11) Udskrives der folketingsvalg?

Fogh-regeringens parlamentariske basis er skrøbelig, så det kan sagtens være, at vi også i 2008 skal til stemmeurnerne.



12) Sættes der ny varmerekord i Danmark?

Målestokken er temperaturen i gennemsnit for hele landet og alle årets 12 måneder.



13) Indføres der spiritusforbud i Danmark?

En nem én at slutte med, tænker du nok. Men vær varsom: nymoralismen marcherer. Folk, der drikker, lugter ud af munden, og det kan være ubehageligt for mennesker i deres nærhed - ja, måske endda kræftfremkaldende. Man hører argumentationen for sig.







13 svar om 2007



1) Nej, fodboldlandsholdet kom ikke til EM.

2) Nej, West Ham United rykkede - naturligvis - ikke ud af Premier eague.

3) Ja, der blev udskrevet folketingsvalg.

4) Ja, de danske tropper blev trukket hjem fra Irak.

5) Nej, der blev ikke indført smiley-ordning i daginstitutionerne.

6) Nej, prins Joakim blev ikke gift.

7) Nej, BUPL gik ikke i fusionsforhandlinger med et andet fagforbund.

8) Nej, franskmændene valgte ikke en kvinde som præsident.

9) Nej, Kenneth Plummer trak sig ikke som generaldirektør for DR.

10) Ja, en af gratisaviserne, nemlig dato, gik ind.

11) Ja, kronprinsesse Mary fik en datter.

12) Ja, Saddam Hussein blev henrettet.

13) Nej, der blev ikke holdt ekstraordinær BUPL-kongres.



Der kom 258 besvarelser:



13 rigtige (0). 12 rigtige (1)

11 rigtige (12) 10 rigtige (30)

9 rigtige (66) 8 rigtige (57)

7 rigtige (46) 6 rigtige (34)

5 rigtige (9) 4 rigtige (3)



Vinderne blev:



Karina Andersen Møllepold 18, 6200 Aabenraa.



Pia Johansen Vestre Ringgade 64, 4. tv. 8000 Århus C.



Lillian Redam Lemnosvej 4, 2300 København S.



Send kuponene til: Børn&Unge Mrk. Nytårsquiz Blegdamsvej 124, 2100 København Ø

Kuponerne kan også kan udfyldes på www.bupl.dk

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.