Quiz; 13 spørgsmål om 2007; 13 svar om 2006

For 15. gang indbyder Børn&Unge sine læsere til et kig i krystalkuglen. Giv et gæt på nedenstående 13 spørgsmål og se tiden an til januar 2008. Blandt indsendere med flest rigtige besvarelser trækkes lod om tre gange seks flasker god rødvin. Kuponen, som også kan udfyldes på www.bupl.dk, skal være os i hænde senest onsdag den 17. januar

13 svar om 2006



Nej, Socialdemokratiet i Sverige bevarede ikke regeringsmagten.

Ja, italienerne skilte sig af med Silvio Berlusconi.

Ja, Peru fik et (mere) venstreorienteret styre, end det der var.

Ja, Saddam Hussein blev dømt til døden.

Ja, Anders Fogh Rasmussen foretog ændringer i sin regering.

Nej, et hold fra Sydamerika vandt ikke VM i fodbold.

Nej, Danmark gik ikke til semifinalen ved EM i fodbold for U 21 landshold.

Nej, fagforeningsformændene fik ikke adgang til BUPL's hovedbestyrelse.

Ja, antallet af fagforeninger faldt fra 22 til 12.

Nej, kvinder satte sig ikke på flertallet af formandsposterne i de nye BUPL-fagforeninger.

Ja, Michael Rasmussen genvandt bjergtrøjen i Tour de France.

Ja, Berlingske Tidende fik ny ejer.

Nej, Danmark blev ikke blandt de tre bedste ved det europæiske Melodi Grand Prix.



Der indkom 247 besvarelser, som fordelte sig således

Ingen havde hverken 13, 12 eller 11 rigtige svar

10 rigtige (7)

9 rigtige (15)

8 rigtige (43)

7 rigtige (56)

6 rigtige (51)

5 rigtige (41)

4 rigtige (20)

3 rigtige (12)

2 rigtige (2)



Blandt de syv kuponer med 10 rigtige blev der trukket lod. Vinderne blev



Anny Richardt

Vinbyholtvej 19

4640 Fakse



Inge Andersen

Lysbrohøjen 30

8600 Silkeborg



Henrik Bülow

Vilhelm Birkedalsvej 16, 2

2400 København NV







13 spørgsmål om 2007





1) Kvalificerer fodboldlandsholdet sig til EM i Østrig/Schweiz?

To af syv hold i Danmarks gruppe F går videre til slutrunden. Sverige er kommet bedst fra start. Vi skal antagelig slås om den sidste plads med Spanien, vores angstmodstander gennem mange år.



2) Rykker West Ham United ud af Premier League?

Arbejderklubben fra Londons East End, som altid har stået for intelligent og poleret fodbold, har haft en forfærdelig start på sæsonen. Men med min, siden ungdommens vår, usvækkede support klarer den nok ærterne.



3) Udskrives der folketingsvalg?

Det går ikke ret godt for regeringen. Statsministeren kan derfor være på udkig efter en populær sag at tage et hurtigt valg på.



4) Trækkes de danske tropper hjem fra Irak?

Hvis USA bliver i det borgerkrigshærgede land, og Anders Fogh Rasmussen ellers fortsat er statsminister i Danmark, sker det næppe.



5) Indføres der smiley-ordning i daginstitutionerne?

Selv om BUPL og andre sagkyndige fraråder det, synes regeringen - fattig på ideer, som den er - at det er vældigt vigtigt for forældrene at kunne sammenligne kvaliteten mellem daginstitutioner.



6) Gifter prins Joakim sig?

Han har ifølge sladderbladene noget kørende med en fransk model, så det kan da godt være?



7) Går BUPL i fusionsforhandlinger med et andet fagforbund?

Formodningen taler imod. Socialpædagogernes Landsforbund (SL) lader til at blive stedse mindre interesseret, og BUPL har i 2007 selv mange andre jern i ilden.



8) Vælger franskmændene en kvindelig præsident?

Segolène Royal, socialistpartiets oven i købet ret smukke kandidat, gives gode chancer for at blive Frankrigs første kvindelige statsoverhoved.



9) Trækker Kenneth Plummer sig som generaldirektør for DR?

Hidtil har han haft held til at få tørret ansvaret for voldsomme budgetoverskridelser af på andre, men der kan komme en dag.



10) Går en elle flere af gratisaviserne (24 timer, dato eller Nyhedsavisen) ind?

Alle giver de bragende underskud, og på den måde kan det ikke fortsætte i længden.



11) Føder kronprinsesse Mary en datter?

Et spørgsmål med 50 procents vinderchance.



12) Henrettes Saddam Hussein?

Hvis hans appel af dødsdommen ved første retsinstans ikke bærer frugt, skal dommen - henrettelse ved hængning - eksekveres inden for 30 dage.



13) Indkaldes der til ekstraordinær BUPL-kongres?

Efter tre kongresser i 2006 - to ekstraordinære og en ordinær - ser de fleste frem til et kongres-frit 2007.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.