Prikker: OK fra forældrene

I efteråret 2008 blev Rikke Binderup udnævnt som formand for forældrebestyrelsen i Børnehuset Livstræet. Hun ved, at hendes datter Matilde på tre år på et tidspunkt løb rundt med en sort prik. Det havde hun ikke noget imod.

Kan det ikke være bekymrende som forældre at vide, at ens barn bliver sat i kasse - måske endda i den sorte?

"Nej. Jeg betragter priktesten som et positivt arbejdsredskab. Den giver en vished for, at alle børn bliver set, og overser en pædagog et barn, bliver vedkommende opmærksom på det. Og så er det jo blevet gjort meget klart, at det ikke er dit barn, der er problemet, hvis det for eksempel har en sort prik. Det er den voksne og dennes relation til barnet, der ikke fungerer, og som der skal arbejdes med. Den voksne tager ansvar for situationen. For mig er det meget tryghedsskabende.



Kan man ikke forestille sig, at forældre, der har børn med sorte prikker, er utrygge ved testen?

"Jeg ved jo, at mindst én voksen har haft min datter Mathilde i sort. Ikke at pædagogen direkte fortalte mig, at hun havde en sort prik, men jeg var ikke i tvivl om det, når han fortalte om sine udfordringer med hende. For mig var det dejligt, at han sagde, at han havde et problem med min datter, og ikke at hun var et problem. Grunden til, at hun havnede i sort, var, at pædagogen rigtig gerne ville kontakten med Mathilde, men hun bakkede ud, da han ville hende for meget. Pædagogen blev opmærksom på sit alt for ihærdige arbejde med at nå hende, og det gjorde, at han kunne ændre relationen til det bedre. På den måde er prikkerne hele tiden i bevægelse."

Hvordan blev forældrene informeret om priktesten?

"I første omgang læste jeg om priktesten på institutionens hjemmeside. Siden blev jeg præsenteret for testen på et forældremøde i Livstræet, hvor der åbent blev fortalt om den som et arbejdsredskab."