Pædagoger: Vi kan ikke arbejde til folkepensionen
Pædagoger: Vi kan ikke arbejde til folkepensionen
Kun hver tredje pædagog i alderen 50-64 år kan se sig selv arbejde helt frem til folkepensionsalderen. Det viser nye tal fra en undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, som organisationen FTF har foretaget blandt flere end 20.000 pædagoger, lærere, sygeplejersker mfl.
»Undersøgelsen er udtryk for den virkelighed, mange oplever på de pædagogiske arbejdspladser. En virkelighed præget af dårlige normeringer og et presset arbejdsmiljø,« siger Lars Søgaard Jensen, faglig sekretær og medlem af BUPL’s forretningsudvalg.
Pædagoger ligger helt i bunden, når man spørger, om de forventer at arbejde til pensionsalderen. Blandt undervisere svarer hver anden ja til spørgsmålet, mens langt flere socialrådgivere og politifolk kan se sig selv blive i jo til folkepensionen.
I gennemsnit siger lidt over halvdelen ja til at blive i arbejde til pensionsalderen.