Pædagoger kan ikke førstehjælp

Når et barn falder ned fra klatrestativet på fritten og slår hovedet, eller et andet barn får et astmaanfald i børnehaven, kan de færreste pædagoger gøre andet end at ringe 112 og vente. Det viser en undersøgelse, som Falck har foretaget sidste år. Kun 17 procent af landets kommuner har ifølge undersøgelsen nemlig udarbejdet retningslinjer for, at der mindst skal være en ansat i institutionen, som kan førstehjælp. Det mener Morten Kyst, der er sekretariatschef i Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO), langt fra er nok.

»Det er helt uacceptabelt. Der burde altid være mindst en pædagog, som kan førstehjælp. Det ville afbøde en masse skader,« siger han og påpeger, at det er problematisk, at kun et fåtal af landets seminarier tilbyder kurser i førstehjælp.



12 timers kursus. Skipper Clement Seminariet i Aalborg er et af de få seminarier, som i samarbejde med Beredskabsforbundet i regionen udbyder et 12 timers kursus i førstehjælp. Det er nødvendigt og til glæde for de studerende, mener Ulla Rahn, der organiserer kurserne på seminariet og selv har undervist i førstehjælp, da det var obligatorisk i faget socialmedicin tilbage i 80’erne.

»I dag er det en del af faget sundhedsfag, og det er helt nødvendigt,« mener Ulla Rahn.

»Man bliver ikke læge af et 12 timers kursus, men man får det nødvendige overblik og den ro, der skal til, og som nogle gange kan være livreddende,« mener hun.



Falsk sikkerhed. Pædagoguddannelsen er netop blevet evalueret, men Evalueringsinstituttet har ikke anbefalet en genindførelse af førstehjælp som en obligatorisk del af pædagoguddannelsen.

I BUPL støtter man den vurdering, og forretningsudvalgsmedlem Lisbeth S. Jespersen mener, at førstehjælpskurser i stedet er en opgave for arbejdsgiverne.

»Da kurset var en del af uddannelsen, viste det sig, at pædagogens viden om førstehjælp i praksis hurtigt blev forældet. Derfor må det være kommunens og institutionsledelsens opgave at sørge for, at mindst en af de medarbejdere, der til dagligt har ansvaret for en gruppe børn i daginstitutionen, kan førstehjælp,« siger hun og understreger, at der skal være penge i kommunens budgetter til uddannelse og løbende opkvalificering af medarbejderen.

»Ellers er kurset bare en falsk sikkerhed,« siger hun.

Lisbeth S. Jespersen mener bestemt, at behovet for kurserne er der, og hun har selv som pædagog prøvet at stå med et barn, der behøvede akut hjælp.

»Det sker hver dag, at et barn falder, bliver stukket af en bi på tungen eller får et astmaanfald, og er man på udflugt, er det ikke nok at udstyre pædagogerne med en mobiltelefon. Da jeg stod med barnet, som fik et astmaanfald, gik der 20 minutter, før ambulancen nåede frem, og det kunne have været for sent,« siger Lisbeth S. Jespersen, der mener, at mange pædagoger vil kende til lignende oplevelser. Det fremgår også af statistikkerne, der viser, at 10.000 børn hvert år er offer for ulykker på legepladser, og at børnene tegner sig for 60 procent af alle "besøgende" på landets skadestuer.

Center for Ulykkesforskning har netop iværksat et forskningsprojekt, der skal vurdere årsagerne til de mange ulykkestilfælde blandt de 0-14-årige børn.



Se www.si-folkesundhed.dk/cuf



Det koster kurset

Beredskabs-Forbundet udbyder landet over talrige kurser til erhversgrupper og privatpersoner, som ønsker at kunne redde liv. Forbundet oplyser, at pædagoger er en særlig interesseret gruppe.

- Et 12 timers erhvervskursus for 12 personer koster 8000 kroner

- Et 6 timers livreddende kursus for 12 personer koster 4000 kroner

- Et kursus for privatpersoner i grundlæggende førstehjælp koster 125 kroner per person



Se kursusbeskrivelser på www.beredskab.dk