OK 2008: Magenta jubel

Efter lidt mikrofonproblemer kunne BUPL Hovedstadens hovedbestyrelsesmedlem, Mia Skou Jørgensen fortælle alle de strejkende Frederiksberg-pædagoger, der var forsamlet i Nørrebrohallen fredag, at Kommunernes Landsforening (KL) ville i reelle, seriøse forhandlinger med BUPL.



Herefter var det ligegyldigt, om man havde en mikrofon eller ej, for det ville have været umuligt at få noget ud over rampen, da 1.000 pædagoger i alle afskygninger af magentafarvet outfit brød ud i vild jubel. Stående klappede de ad sig selv, hinanden og den gunstige vind, som blæste for dem. Bølgen kørte rundt i den store hal, og der blev sunget: 'Vi er på vej, vi er på vej, vi er på vej til ligeløn', så taget var ved at lette.



Da Mia Skou Jørgensen fik ørenlyd, forklarede hun, at BUPL's forhandlere skulle mødes med KL om formiddagen, og at BUPL's hovedbestyrelse senere på dagen ville tage stilling til det, der var blevet tilbudt.

"Det forlyder, at det er reelle forhandlinger, der rækker ud over 12,8 procent. Men vi tager stadig én dag ad gangen og har is i maven. Mon ikke Mads Lebech kan mærke det pres, vi lægger på ham og KL?" spurgte hun.

Henriette Brockdorff, formand for BUPL Hovedstaden, manede til tålmodighed.

"Nu glæder vi os bare over, at der er gang i forhandlingerne. Og så tager vi cyklerne til Frederiksberg Rådhus, som vi har planlagt," sagde hun.



Positivt og nervepirrende. Bagefter gik snakken livligt uden for Nørrebrohallen. Pædagog Nanna Schlosser kaldte udmeldingen fra KL spændende, positiv og nervepirrende.

"Men det kommer på et godt tidspunkt, for det er hårdt at strejke, og med udsigt til en lockout er vi nok modtagelige for tilbud. Men vi er ikke naive. Vi vil have noget reelt," sagde hun.



Kollegaen Christina Larsen var enig.

"De skal i det mindste komme med en anden fordeling af pengene end det, der i første omgang var forhandlet hjem. Vi skal ikke tage fra klubfolkene for at få mere," sagde hun.

Charlotte Hansen og Trine Lund mente, at det var den bedste nyhed i lang tid, at KL ville forhandle og tilsyneladende havde noget at komme med.

"Det er surt, hvis det bare er taktik. Hvis de kun tilbyder en meget lille forøgelse af rammen, siger vi nej, og så kan KL sige, at det er vores skyld, at børnene ikke kan blive passet. Men indtil videre håber vi på det bedste, for vi længes efter at komme på arbejde," sagde de.