OK-15. Overenskomsten er penge værd

Endnu en overenskomst skal forhandles i hus, og beregninger viser, at sådan en er penge værd. Lidt over 75.000 kroner giver det ekstra at være på en overenskomst.

Der er mange penge at hente ved at arbejde på en overenskomst. Nu har BUPL’s overenskomstafdeling regnet på, hvor meget ekstra en overenskomst er værd for en gennemsnitlig pædagog. Mindst 76.340 kroner, viser regnestykket ovenfor.

Men de mange rettigheder er ikke kommet på en gang. De er blevet vundet gennem mange overenskomstforhandlinger, og nu står der en ny forhandling for døren. BUPL’s hovedbestyrelse har netop besluttet, hvilke krav der skal sendes videre i forhandlingssystemet:

Bedre løn, bedre psykisk arbejdsmiljø, bedre seniorordninger og bedre vilkår for småbørnsfamilier og tillidsrepræsentanter, lyder BUPL’s krav.

I første omgang skal BUPL’s krav diskuteres og afstemmes med andre organisationers krav i Forhandlingsfællesskabet, en sammenslutning af Sundhedskartellet og KTO, som BUPL er en del af. Siden skal Forhandlingsfællesskabet beslutte sig for, hvilke generelle krav man vil forhandle med arbejdsgiverne, når overenskomstforhandlingerne begynder til december.





Rettigheder med overenskomst Værdi Rettigheder u.overenskomst

Alle i kr. pr. år Alle

½ times betalt spisepause 19.470 Ingen betalt spisepause

13,98 pct. arbejdsgiverbetalt pension 47.180 Ingen arbejdsgiverbetalt pension*

0,95 pct. ekstra særlig feriegodtgørelse 3.200 Ingen ekstra feriegodtgørelse

6. ferieuge i ekstra ferie 6.490 Ingen ekstra ferie udover de 5 uger

I alt 76.340



Børnefamilier Børnefamilier

Barns 1. og 2. sygedag 2.600 Ingen barns 1. og 2. sygedag

2 omsorgsdage pr. barn pr. år 2.600 Ingen omsorgsdage

Barns hospitalsophold (5 dage inden for 1 år) Ingen omsorgsdage ved barns

6.490 hospitalsophold

Fuld løn i 34 uger i barselsperio. (mor) 64.480 Barselsdagpenge



Seniorer Seniorer

5 fridage pr. år fra det fyldte 58. år 6.490 Ingen ekstra fridage fra det fyldte 58. år



Andet Andet

Hjælp fra Tryghedspuljen ved afskedigelse Ingen hjælp fra Tryghedspuljen ved

10.000 afskedigelse

Hjælp til videreuddannelse fra Ingen hjælp til videreuddannelse fra

Kompetencefond 25.000 Kompetencefonden



Bemærkninger:

• Udgangspunktet for beregningerne er en gennemsnitsløn for en ansat efter pædagogoverenskomsten i juni måned 2014.

• Værdien på 76.340 kr. vil være højere, hvis man f.eks. har børn og gør brug af omsorgsdag, barns sygedage mv.

Kilde: BUPL’s Overenskomstafdeling

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.