Nyt år - nye opgaver - nye medlemmer

Nu er kommunalreformen trådt i kraft, og vi kan se frem til nye opgaver og nye udfordringer. Samtidig betød årsskiftet også, at omkring 1.800 medlemmer af SL overflyttes til BUPL- overenskomst i forbindelse med, at amterne er nedlagt, og at specialområdet er blevet kommunernes ansvar.

De nye medlemmer skal være så hjerteligt velkomne. Også mange "gamle" BUPL-medlemmer har været beskæftiget på institutioner og/eller områder for børn og unge med særlige behov, så pædagogisk og professionelt er det ikke noget ukendt felt, som vi først skal til at sætte os ind i. Vi kan trække på mange erfaringer, men jeg er ikke i tvivl om, at det også i denne sammenhæng er en stor fordel, at den samlede gruppe af pædagoger på området bliver større og får en øget synlighed og en stærkere gennemslagskraft.

For nogle af de tidligere SL-ere har det måske været lidt bekymrende at skifte forbund. Man kender det, man har og ved ikke rigtigt, hvad man får! Men der er vores både professionelle og fagpolitiske erfaringer alligevel så brede, at jeg her gerne vil forsikre de nye medlemmer om, at de ikke har grund til bekymring.

Udfordringen er helt klart forhandlingerne. Når der nu er kommunalt ansvar for specialområdet skal vi forhandle vilkår for det pædagogiske arbejde på nogle andre præmisser. Specialområdet betyder andre krav til normeringer, til de fysiske forhold på institutioner og til flere ressourcer til samarbejde, fordi der her skal samarbejdes med en række andre fagpersoner, så børnene og de unge - ligesom andre børn og unge - får optimale muligheder for omsorg, trivsel og udvikling i deres institutionelle hverdag.

Vi skal også holde fokus på de efteruddannelsesbehov, der måtte være i forbindelse med de nye opgaver. Det er vigtigt for professionsudøvelsen, at vi hele tiden kan opkvalificere vores kompetencer og få ny inspiration - uanset hvor og i hvilke institutioner, vi arbejder. Pædagogisk professionalisme er ikke statisk, men i stadig udvikling.

I BUPL er vi vant til at forhandle vilkår med kommunerne. Selv om pædagogers løn stadig ikke i tilfredsstillende grad svarer til uddannelsesniveauet og arbejdets samfundsmæssige betydning, så når vi dog skridt for skridt længere frem i vores vilkårsforhandlinger. Vi har mange gode forhandlingsrelationer i mange kommuner, og de omfattende manifestationer sidste år imod velfærdsforringelser viste også, at kommunerne absolut ikke er døve for forældres og pædagogers argumentation. Det er der ganske vist andre, der er, men det kan da heller ikke blive ved med at gå!

Igen et velkommen til de nye medlemmer. Jeg håber, de bliver taget godt imod ude i kommunerne og blandt deres nye kolleger.