For nedrullede gardiner

I sin fremlæggelse af regeringens forslag til "en ny udlændingepolitik" sagde integrationsminister Bertel Haarder, at de to regeringsparter "har leveret varen og indfriet valgløfterne". Skal man tro på Pia Kjærsgaards glade smil, så må det vel være sandt? Det må tallene efterhånden vise, men Bertel Haarder har dog taget nogle forbehold. Han taler om alle de tusinder, der ellers ville komme, hvis altså ikke dette her forslag til begrænsning af indtag af flygtninge og indvandrere var kommet på bordet. Så der må vel være en slags tvivl om, hvorvidt det virker.



Men uanset om regeringsforslaget kommer til at virke efter hensigten eller ej, så er forslaget slemt nok i sig selv. For det første er det et helt forkert signal at sende til indvandrere her i landet, at der ikke er brug for dem. For det andet er det et dårligt signal at sende til udlandet, at Danmark lukker af for omverdenen og heller er ikke ret interesseret i integration. For det tredje: Hvad blev der af det "frihedens årtusinde", som statsminister Fogh Rasmussen talte så varmt om i sin nyt-årstale? Forslaget her er sandelig ikke frihed, men en kontrol af folks liv - altså en del af befolkningen - med regelstyring i detaljer og med dyneløfteri.



Det afgørende for en ændring skal ses i den grad af integration, som kan opnås. Der er ikke noget om integration i regeringsforslaget. Det skal nemlig først komme engang til efteråret, men hvorfor nu det? Det handler jo ikke om at opfinde nye metoder, men tværtimod om at bruge de mange rigtig gode eksempler, der allerede er rundt om i kommunerne. Og så handler det om at give tid. Integration kræver tid, motivation og - frem for alt - arbejde. Altså arbejde til indvandrere og flygtninge.



Motivationen har man formentlig fjernet, hvis flygtninge og indvandrere i en periode på syv år under alle omstændigheder kan risikere at blive smidt ud, uanset hvor godt de er integreret og hvor

meget, de bidrager til landets velfærd. Så det er svært at se, hvordan selv de bedste forslag til integration skulle gøre fra eller til.



Danmark har ikke brug for at fortælle omverdenen, at vi er lukket land for indvandrere og flygtninge - tværtimod så har vi behov for at sende et stærkt signal om, at et lille land med fem millioner indbyggere ikke kan leve af at rulle gardinerne til den øvrige verden ned. Vi har derimod brug for den viden og ekspertise, som udlændinge, uanset hvor de kommer fra, kan tilføre os. At en aktiv integrationsproces på arbejdsmarkedet desuden ville lette presset på det store forsørgelsesproblem, der opstår de næste 10-20 år på grund af det stærkt stigende antal ældre, er da kun positivt - for os