Min stjernestund. Sikke en masse unger

»Jeg og mine to noget yngre, kvindelige kolleger – den ene er af filippinsk afstamning –var ude at trille en tur i Øverbygd med seks treårige placeret i to tvillingeklapvogne. Her mødte vi en dansk lastbil, som var kørt fra Skjern med rør til idrætshallens ventilationsanlæg. Nu var chaufførerne ved at læsse af.

Jeg fortalte, at jeg også var fra Danmark og ­havde været i Norge i over tre år. Den ene chauffør stod med underkæben helt nede på ­maven, men fik da endelig fremstammet, på klingende vestjysk:

’Do har da godt nok fått dig en del unger i den tid så’.

Så måtte jeg lige jo forklare, at jeg faktisk ­arbejdede i byens børnehave.«



Navn

Navn: Karsten Jensen



Job

’Pedagogisk leder’, Bjørkeng Oppvekstsenter i Målselv Kommune, Norge.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.