Min stjernestund. På svampejagt i det skønne efterår

Heldige mig, for jeg har igen været på tur med en flok herlige børnehavebørn. Vi tog ud for at kikke nærmere på skovens svampe.

De små mennesker asede med stor entusiasme ind imellem træer og grene. Snart genlød skoven af glade stemmer: Her er en svamp og en mere. Hvad hedder den her? Se min svamp, den er helt lilla. Aajjj, en fluesvamp, den er giftig.

Inden vi havde fået set os om, havde vi samlet en pæn dynge mærkelige, farvestrålende svampe med sære navne, lameller, rør eller pigge. De skulle med hjem, til udstilling eller smagsprøver.

Undervejs taler vi meget med hinanden. Vi leger med sproget og underfundige begreber kropsliggøres: Vi går i ’gåsegang’, vi venter på ’rosinen i pølseenden’, og vi sætter ’det lange ben foran’. Vi snakker om rokketænder og tandfeen, om Finn Bondemands store traktorer.



Jeg elsker mit job. Heldige mig.



Navn

Kirsten Søgaard Jeppesen



Job

Vejlernes Naturfriskole/Børnehaven Viben, Øsløs.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.