Min stjernestund. Massage gør alle til vindere

»Jeg har taget en uddannelse i pædagogisk massage og har i flere år givet børnene i min børnehave massage. Nu er jeg gået på pension, men har stadig nogle timer om ugen til at give børnemassage. I starten fik jeg løn, men det blev sparet væk under endnu en nedskæring.

Børnene efterspurgte massagen, og derfor fortsatte jeg som frivillig uden løn. Da en af de unge medhjælpere så, hvor meget glæde både børnene og jeg har af det, udbrød hun: Det er jo en win-win-situation. Og det er det virkelig!

Efter at have fået fodmassagge spurgte en af drengene: Svæver dine hænder også? En anden dag rejste en pige sig hurtigt op efter massagen og sagde: Når jeg bliver stor, vil jeg lave det samme som dig. Jeg vil nemlig gerne lave noget, man bliver glad af. Er børnene og jeg ikke bare heldige?«



Navn

Karen Rasmussen, også kaldet ’Massagekaren’ af børnene



Job

Pensioneret pædagog og frivillig massør i en daginstitution

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.