Min stjernestund. Doko møder havet
Min stjernestund. Doko møder havet
»Børnehavens yngste drenge på to-tre år er på tur på stranden. Doko, en dreng fra Tjetjenien, er med på stranden for anden gang. Drengene kaster sten i vandet og løber fra de små bølger, som slår op på stranden.
Dette er en aktivitet, drengene ofte starter med, når vi er på stranden. Doko kigger på de andre børn, kaster et par sten og går så lidt væk fra gruppen og over til et lavvandet område.
Her begynder han at hoppe i vandet, som sprøjter højt op på hans bukser. Han hviner af fryd, hver gang vandet sprøjter til alle sider, og hans ansigt udstråler lutter glæde ved legen i vandet. Pædagogerne lader Doko lege i vandet. Måske er det en af de første gange, han oplever det åbne hav.«
Navn
Henriette Højrup
Job
Pædagog i Børnehuset i Hirtshals.