Leg er intelligensen over alle intelligenser

En otteårig dreng sidder i en fritidsordning i Odense og leger med 12 legoklodser. Først samler han dem til noget, der ligner et fly. Efter en kort flyvetur bliver flyet skilt ad.

Drengen overvejer et kort øjeblik, hvad han skal gøre. Han bygger så et skib af de 12 klodser og sender den ud på det vuggende hav. Skibet bliver demonteret og bygget om til en bil. I løbet af de næste fem minutter bygger han også et træ, et hus og en stol.

Måske ikke i sig selv så banebrydende, for drengen brugte bare legoklodserne til det, som legoklodser er skabt til. Men for pædagog James Findlay, der observerede den legende dreng, blev det en ahaoplevelse.

"Der gik det for første gang op for mig, at leg er en intelligens," siger James Findlay.

Med afsæt i den konkrete hverdag har han nu kastet sig ud i en kamp for at overbevise det videnskabelige parnas om, at leg ikke bare er leg, men en intelligens, der fortjener en særlig plads i intelligensforskningen.

Livtaget med intelligensforskningen begyndte for alvor, da den 56-årige skotte sidste år tog en diplomuddannelse i psykologi på University College Lillebælt. Her fandt han hurtigt ud af, at han ikke vil gå i andre folks fodspor, men hellere udvikle sin egen teori om leg som en intelligens.Dermed kunne han også adressere et problem, som har optaget ham, siden han i 1999 blev uddannet pædagog i Odense.

"Pædagogerne bør blive bedre til at sælge deres produkt. Vi skal argumentere logisk omkring leg. Når folk spørger, hvorfor børn skal lege, skal vi som pædagoger kunne komme med et kvalificeret svar," siger James Findlay.



En konkret model. På bordet mellem os er der, ud over et par kaffekopper, nogle legofigurer og en bunke klodser. Der er blandt andet et dyr, et menneske og ordet 'love' skrevet i klodser.

"Det, du ser her, er konkrete modeller af intelligens," siger James Findlay.

Klodserne symboliserer Howard Gardners teori om mange intelligenser. Dyret viser den naturalistiske, 'love' den mellemmenneskelige, mens menneskefiguren er et symbol på den kropslige intelligens.

James Findlay tager stakken med legoklodser og begynder at samle dem - eller bygge en intelligens, som han siger. Han stopper midtvejs og siger:

"Jeg kan rive det her ned og bygge en kropslig intelligens."

Og en hvilken som helst anden intelligens, man kunne ønske for den sags skyld.

Klodserne understreger også en anden af hans pointer.

"Evner er grundstenene i en intelligens. Klodserne symboliserer evner og viser, hvordan intelligens er bygget op," siger James Findlay.

Og nu er han ved at have talt sig frem til det særlige ved legen. For legen er ikke bare en intelligens som alle de andre. Legen er en metaintelligens, mener James Findlay, og det kan kun forklares med en metamodel.

"Metamodellen er i modellerne, den forandrer modellerne, og den ligger bag alle modellerne. Det er alle modellers moder," siger James Findlay.

Legens intelligens griber simpelthen ind i alle andre intelligenser og påvirker dem.

"Leg er ikke en form for intelligens, det er intelligens i alle former," konkluderer han.

"Det geniale ved metamodeller er, at selv om de ligner færdige modeller, så er de det ikke," siger han og flytter en klods, altså en evne, fra den ene figur til den anden.

"Det er præcis det samme, vi gør i vores hjerne. Vores neuroner flytter sig også. Vi kan flytte vores evner rundt til andre intelligenser."



Gardners glemsomhed. James Findlay blev naturligvis begejstret, da han havde fået brikkerne til at falde på plads, så at sige. Så han sendte resultatet af sin forskning til Howard Gardner med en kommentar om, at Gardner vist havde glemt en væsentlig intelligens.

Til James Findlays store overraskelse svarede Howard Gardner venligt, at det lød interessant. Gardner var så ikke sikker på, at leg er en intelligens, men han udtrykte da et ønske om, at Findlay fik støtte til at arbejde videre med sin forskning.

"Jeg havde egentlig forventet mest modstand fra ham, fordi jeg basalt set kritiserer ham for at have glemt noget: 'Da du udviklede dine intelligenser, glemte du, at legen er fundamentet, metaintelligensen. Du har de mange intelligenser, men bag alle modeller skal der være en metaintelligens'. Jeg argumenterer for, at leg er metaintelligensen," siger James Findlay og tilføjer, at Howard Gardner mener, at legen muligvis er en metaevne.



Målbar IQ. Hvor Howard Gardners mange intelligenser stadig 'kun' er en teori, der ikke er bekræftet gennem forskning, så er der videnskabelig enighed om den gode, gammeldags intelligenskvotient, der kan måles i test.

Den første test kom i 1905, og den var udviklet af psykologen Alfred Binet og psykiateren Théodore Simon. I 1916 omsætter den tyske psykolog William Stern prøverne til en intelligenskvotient.

En intelligenstest måler folks styrke i tre forskellige områder: Logisk (matematisk), rumlig og sproglig intelligens. Tilsammen giver det et billede af folks generelle intelligens, det, som den engelske psykolog Charles Spearman i 1920'erne kalder G-faktor, det vil sige den generelle faktor. Samtidig opererer Charles Spearman også med en række specifikke faktorer (s-faktorer).

Den målbare intelligens er ikke et problem for James Findlays teori. Han har tre andre figurer lavet af duploklodser. På hver klods står der skrevet en evne, og tilsammen danner evnerne de tre intelligenser, som den målbare intelligens består af.

"De kan demonstrere de tre intelligenser. Jeg kan så forandre dem til Howard Gardners mange intelligenser, hvis jeg vil," tilføjer han.

James Findlay har også kigget ud over intelligensforskningen. Han har set på Mihály Csíkszentmihályis flowteori. Flow er den mentale tilstand, man opnår, når man er helt opslugt, involveret og fokuseret på det, man er i gang med.

"Uden leg har du ikke noget flow. Uden leg har du ikke nogen kreativitet, og du har ingen innovation. Leg er grundstoffet til al innovation og til intelligens," siger James Findlay.

Han noterer sig, at teorien om legen som en metaintelligens passer forbløffende godt til flow, generel intelligens og de mange intelligenser.



Fantastisk for pædagoger. James Findlay arbejder på Friskolen City Odense, hvor han bruger sin egen teori. Han afholder kurser og foredrag om legens intelligens. Derudover bliver hans teori konkretiseret i et dansk børnehaveprojekt i Kina og i en skole i New York. Og så samler han alle trådene i sit arbejde til en bog. Den skal gerne være afsluttet til sommer.

"Bogen er min hobby," siger han.

Han er sikker på, at legen går en stor fremtid i møde. For folk leger mere og mere i dag, selvom de tror, at det modsatte er tilfældet.

"Pensionister går til golf, bowling og dans. Mennesket leger gennem hele livet. De arbejder for at lege. Og nu tager folk legen ind i arbejdet. Teambuilding er jo blevet en leg," siger han.

"Vi er programmeret til leg, fordi det er overlevelse. Det tvinger dig til at mestre det, vi er i gang med," fastslår han.

Når legen er en intelligens, er det endnu vigtigere at bruge den, fremhæver han. Og det er godt nyt for hans egen profession.

"Det er fantastisk for pædagoger, at de kan sige, at leg er en intelligens. Når de først indser det, begynder de at udvikle kreativiteten og kæmpe for legen," siger James Findlay.



Er du legeintelligent?

Mange mennesker kan være legeintelligente uden at vide det, mener James Findlay. Her er nogle af de egenskaber, legeintilligente mennesker har:

• De har et overskud af energi og ressourcer, som de kan trække på.

• De leger intenst med ting, idéer, ord, muligheder.

• Hurtige, selvsikre, positive og multitalentfulde.

• Føler sig godt tilpas i alle sociale sammenhænge.

• Er kreative og uafhængige individer.

• De siger, hvad de mener, men dominerer ikke i en gruppe.

• De underlægger sig ikke regler, men foretrækker at skabe deres egne regler.

• De kan ikke lide stive systemer og rutine.

• De er populære, men ikke altid forstået af andre.

• De kan ikke lide sladder, er loyale og pålidelige.

• De er organiserede og fleksible på samme tid.

• De kan lide at arbejde under pres og multitaske.

• De har omsorg og viser empati.

• De nyder kommunikation i alle afarter.

• De kan hurtigt tilpasse sig forskellige kommunikationsformer.

Kilde: James Findlay, www.playfoundation.com



Howard Gardners mange intelligenser:

• Verbal-sproglig intelligens

• Logisk-matematisk intelligens

• Intelligens for musik

• Intelligens for det spatiale (rumlige)

• Intelligens for naturen

• Intelligens for det kropsligt-kinæstetiske

• Intelligens for det personlige indre

• Intelligens for den personlige omverden

(og intelligens for det eksistentielle som en mulig niende intelligens).

Kilde: denstoredanske.dk



Leksikalt:

Ordet intelligens stammer fra det latinske ord intelligentia, som betyder indsigt, evnen til at opfatte, begribe og/eller forstå. Det udtrykker potentialet for eller kompetencen til for eksempel problemløsning, tænkning og det at tilegne sig ny viden.

Kilde: denstoredanske.dk