Leder: Nytårshilsner

Det er tiden for nytårshilsner. Dronningen holder en tale til folket, som det sig hør og bør i et monarki, og landets statsminister har TV-tid til sin politiske monolog - og den blev en meget tynd kop the. Det er ved at være trættende at lægge øre til varm luft og hensigtserklæringer fra den siddende regering - samtidig med at dens holdninger og tiltag rammer velfærdssamfundet, som vi kender det.



- Mere tid til børnene, siger statsministeren.

Ja, mange års nedskæringer på daginstitutionsområdet har haft bl.a. åbningstiderne som et sparemål. BUPL har gang på gang påpeget, at det er med til at hindre fleksibiliteten i familie- og arbejdsliv. Og besparelserne betyder jo også, at pædagogerne har stadigt mindre tid til det enkelte barn. Det er let nok at sige, at der skal være tid til børnene, men en sammenhængende politisk tankegang er det svært at få øje på.

- Vi vil ikke have ghettoer, siger statsministeren også.

Nej, det er der vel ingen, der vil, men igen kniber det gevaldigt med sammenhæng mellem udsagn og handling. Skal Mjølnerparken og Vollsmose rives ned eller hvad? Forebyggelse af f.eks. kriminalitet og nogle unges aggressivitet over for samfundet er et langt, sejt træk, som kræver meget mere end Anders Fogh Rasmussens nytårshilsner.



Et par dage før årsskiftet stillede professor Per Schultz Jørgensen i en kronik i dagbladet Politiken direkte spørgsmål om, hvem der i det kommende år skal lægges for had. Regeringen har det med at

stemple bestemte grupper i det danske samfund som fjendtlige eller skadelige. Schultz Jørgensen påpegede, at en sådan politik desværre har triste historiske fortilfælde verden over. Han ser begrebet identitetspolitik som et centralt begreb set i forhold til den intolerance, der præger regeringens udlændingepolitik.

Statsministeren snakker om uddannelse til alle, job til alle, flexibilitet for børnefamilierne og arbejdsmarkedet, der kalder og har brug for de mange. Men igen mangler sammenhængen, for vi ved jo godt, at arbejdsmarkedet også rummer grov social sortering, der f.eks. rammer i forhold til race og hudfarve, uddannelse mv.



Men kronikken havde også et budskab om, at vi må samles og at der må skabes en mobilisering i det danske samfund, der siger nej til syndebukke og fjendebilleder. Et ja til de kræfter, der vil bevare humanismen og det åbne samfund.

Det vil jeg gerne støtte.



Så min nytårshilsen skal være, at vi vedbliver at udbygge et demokratisk samfund med plads til alle. Et grundlæggende og kvalitativt pædagogarbejde er meget vigtigt - også i det forebyggende arbejde for børn og unge - så opvækstbetingelserne i dette land kan blive så optimale, at vi også i fremtiden vil være stolte af pædagogfaget og professionens formåen.

Det mangler vi at kunne se i den førte politik - så 2004 må blive året, hvor vi arbejder for nye politiske vinde til fordel for samfundsudviklingen i så rigt et land som Danmark.



Godt nytår!