LEDER: Modulordninger - til gavn for hvem?

Familie- og forbrugsminister Henriette Kjær er meget optaget af tanken om modulbetaling i daginstitutioner. Hun er i gang med at klarlægge, om der enten ved aftaler eller ved lov kan indføres ordninger, så forældre kun betaler for den tid, deres børn er i daginstitutioner.



Modulbetaling ligger klart i forlængelse af regeringens "noget-for-noget"-tankegang, og Kjærs nye ministerium gør det måske også nærliggende at tænke daginstitutioner som forbrugsvare på linje med andre tilbud på hylderne!

I BUPL kan vi godt være bekymrede for ideen. Er der virkelig et behov for sådan nogle ordninger? Der er ikke nogen af de familier, jeg møder, der skal lokkes med penge for at være mere sammen med deres børn!

Forældre bruger daginstitutioner ud fra den tid, de er på arbejde, men også ud fra deres barns behov for at være sammen med andre børn om de oplevelser og aktiviteter, institutionerne er ramme om.

Modulordninger vil fordre skemaer for det enkelte barns timer i institutionen. Det er måske ikke samtidig med bedstekammeraten eller den dag, hvor børnehaven skal på tur - og det er ikke befordrende for kontinuitet og pædagogisk planlægning. Udgangspunktet er udelukkende forældrenes behov for børnepasning, mens de selv er på arbejde.



De forældre, der vil tjene på en sådan ordning, er dem, der i forvejen har mulighed for at flexe arbejdsmæssigt, og det er typisk dem, der i forvejen har deres børn kortere tid end gennemsnittet i daginstitution. Ordningen vil næppe gavne den enlige forsørger, den traditionelle lavtlønsfamilie og den selvstændige erhvervsdrivende.

Dertil kommer, at modulordningerne formentlig vil få som konsekvens, at kommunerne vil finansiere det mistede forældrebetalingsprovenu med f.eks. nedskæringer på pædagognormeringen.

Resultatet bliver altså, at forældre, der i forvejen vælger at være meget sammen med deres børn, vil få en besparelse på deres institutionsbetaling, mens forældre, som ikke kan bruge modulordninger, vil få en ringere kvalitet for de penge, de betaler.



Vi ser daginstitutioner som en selvfølgelig del af det moderne samfund og dermed et velfærdsgode fremfor et forbrugsgode. Hvis vi vil bevare kvaliteten i institutionerne, er modulordninger generelt en dårlig ide. Der er i forvejen stor fleksibilitet i forhold til at hente og bringe sit barn på forskellige tidspunkter, og kommunerne har i øvrigt vide rammer for, hvordan man ønsker strukturen på dagtilbuddene.



Hvis man fra regeringens side ønsker lavere forældrebetaling, er det fint. BUPL mener principielt, at daginstinstutitoner skal være gratis for brugerne, men de politiske beslutningstagere kunne jo også sætte loft på forældrebetaling, forbedre de økonomiske fripladsgrænser eller på andre måder lette

de økonomiske byrder for dem, der har mest behov for det.

Det er der god grund til og mange muligheder for.