Kommuner sparer på institutioner

Til næste år bliver der igen sparet på institutionsområdet. Det viser en undersøgelse, som 184 af landets 271 kommuner har medvirket i. Syv ud af ti kommuner svarer, at de vil spare på området i 2004 - på den ene eller den anden måde. Svarene har kommunerne givet til analyseinstituttet Vilstrup i dagene efter, at de kommunale budgetter blev færdigbehandlet den 15. oktober.

Den mest udbredte måde at spare på er at holde de generelle udgifter til institutionerne i ro. På den måde bliver institutionernes økonomi udhulet, fordi tilskuddene fra kommunen ikke følger med prisstigningerne. Den metode vil blive brugt i næsten halvdelen af de kommuner, som sparer.

Besparelserne vil også kunne mærkes på andre måder. Mere end hver fjerde kommune skærer i åbningstiderne, enten ved at indføre flere lukkedage, ved at holde mere ferielukket eller ved at forkorte den ugentlige åbningstid.

En anden serviceforringelse består i at skære i antallet af ansatte per barn. Det vil ske i hver fjerde kommune, fremgår det af undersøgelsen, som er bestilt af BUPL og PMF.



Flere børn. Hos BUPL er formand Bente Sorgenfrey foruroliget over tallene.

"På et tidspunkt braser korthuset sammen. Der er ikke mere at tage af," siger hun. BUPL henviser blandt andet til, at der fra 1990 til 2002 er kommet en kvart million flere børn i institutionerne, uden at normeringerne er fulgt med. Hvis der skulle være lige så mange voksne per barn i dag som i 1990, skulle der være 8000 flere ansatte i landets institutioner.

Bente Sorgenfrey mener, at nedskæringerne i kommunerne strider mod regeringens erklærede politik om at sætte ind mod den negative sociale arv og give udsatte børn en bedre start på livet.

"Det er en opgave, vi gerne påtager os, og vi ved, at vi som pædagoger kan gøre en forskel i børns liv, men det kræver altså, at besparelserne holder op og bliver afløst af investeringer. Vi efterlyser en sammenhæng mellem socialpolitikken og den økonomiske politik," siger hun.

I Kommunernes Landsforening (KL) ønsker man ikke at forholde sig til næste års budgetter, før de endelige tal bliver offentliggjort i december.

"Undersøgelsen viser ikke noget om, hvor meget kommunerne sparer, og om de gør det for at tilpasse sig lokale forhold, eksempelvis faldende børnetal i de enkelte kommuner," lyder begrundelsen fra Bjørn Dahl (V), der er formand for Børne- og kulturudvalget i KL.

Mens undersøgelsen ikke viser, hvor meget kommunerne sparer, giver den til gengæld et fingerpeg om, at vuggestuerne vil blive ramt hårdest. Knap tre ud af fire kommuner, der har vuggestuer, vil skære på den post. I den anden ende af skalaen ligger klubber, der kun blive ramt i godt hver tredje af de kommuner, hvor der er klubber.