Jubilæum - Rekordholderen

Margit Dam er ikke typen, der render af pladsen. Som den første har hun præsteret at sidde i BUPL's hovedbestyrelse uafbrudt gennem 25 år. Samtidig har hun, hvilket heller ikke er helt almindeligt, hele vejen haft benene plantet ude i den praksis, hvor børnene får skiftet bleer og tørret snotnæser. Det er foregået i Børnehuset Æblehaven i Hvidovre, en 0-6-års-institution med 40 vuggestue- og 66 børnehavebørn samt 30 medarbejdere, som Margit Dam har været leder af endnu længere, end hun har gjort tjeneste i hovedbestyrelsen. Allerede sidste år kunne hun fejre 25 års leder-jubilæum.

Kun én gang, siden hun i 1980 indtog pladsen som repræsentant for BUPL Afdeling 5, har hun veget sædet i hovedbestyrelsen. Det var i 1993, da hun i en periode på ni måneder af Red Barnet var udsendt til Letland for at lede et i hovedsagen EU-finansieret udviklingsprojekt for vanskeligt stillede børnehjemsbørn. Imens havde hun orlov fra hovedbestyrelsen. Derfor tæller fraværet ikke som en afbrydelse, når hendes anciennitet som hovedbestyrelsesmedlem gøres op.



Den røde æra. 25 er i mange sammenhænge ikke noget langt spand af år, men når de er erlagt i en så ung og turbulent organisation som BUPL, dækker de immervæk noget af en udvikling.

Da Margit Dam, efter allerede at have siddet tre år i afdelingsbestyrelsen i 5'eren, kom i hovedbestyrelsen, befandt BUPL sig i sin "røde" æra. Flertallet af de "ledende kammerater" var medlemmer af DKP. Det var også Margit Dam.

"Indrømmet, der gik for meget parti-taktik i det dengang, men jeg har aldrig været med til at promovere noget, som jeg ikke selv kunne stå inde for," siger Margit Dam, hvis samfundspolitiske engagement er taget med fra barndomshjemmet.

"Man skal gøre, hvad man kan for at få indflydelse og præge tingene, var, hvad jeg lærte."

Synspunktet efterleves også hjemme hos Margit Dam selv.

Hendes mand, Verner, har i endnu længere tid, end hun selv har været hovedbestyrelsesmedlem i BUPL, været fællestillidsmand på MAN-B&W's maskinfabrik, ligesom han er medlem af bestyrelsen i METAL Afdeling 1 og repræsenterer de danske arbejdere i koncernens transnationale samarbejdsorgan.



Fred og solidaritet. Transnational har Margit Dams tilgang til det faglige arbejde også været. Igennem 20 år sad hun i Internationalt Udvalg, et af de få stående udvalg i BUPL-strukturen, som har overlevet til i dag.

"Jeg har altid brændt for freds- og solidaritetsarbejdet, og det lykkedes da også fredsbevægelsen dengang i 80'erne at forhindre den planlagte opstilling af atomraketter og sikre, at Norden forblev atomvåbenfri zone," noterer Margit Dam.

Til den mere fredelige ende af det internationale engagement hører, at hun hvert år gennem 10 år var rejseleder for pædagoger på studierejse til de østeuropæiske lande. Det var, mens landede endnu erklærede sig for socialistiske.

"Første tur gik til Bulgarien med daværende forbundsformand Janni Milsted som rejseleder. Året efter insisterede hun på, at jeg skulle tage over. Jeg vægrede mig, var usikker på, om jeg kunne klare det, men hun slog på, at hun som forbundsformand havde andet for, og at jeg var den helt rette til opgaven. Og sådan blev det."



Lærerigt. Glæderne er i overtal, når Margit Dam ser tilbage over sine 25 år i hovedbestyrelsen og i fagligpolitisk arbejde i det hele taget. Men der er også ting, blandt andet et par formandsvalg, som ikke er faldet ud efter hendes hoved. Og nogle udviklingstræk, hun finder bekymrende.

"Det har været spændende, lærerigt og personligt udviklende. Tillige har det betydet, at jeg har været højt informeret om, hvad der skete, og det kan mit temperament godt lide."

"Lederjobbet fylder mere og mere, men jeg har alligevel besluttet - med opbakning fra min bestyrelse - at søge genvalg som hovedbestyrelsesmedlem for endnu en to- årig periode. Hvad der derefter kommer til at ske, ved jeg ikke."