GENERALFORSAMLINGER BUPL SYDSLESVIG - Stille i Sydslesvig
GENERALFORSAMLINGER BUPL SYDSLESVIG - Stille i Sydslesvig
Omkring 30 medlemmer var mødt op, da BUPL Sydslesvig holdt generalforsamling på Husum Fritidshjem i Husum. Et imponerende fremmøde, som svarer til en tredjedel af samtlige BUPL-medlemmer syd for den dansk/tyske grænse.
Men selv om fremmødet var stort, var diskussionslysten det ikke.
»Det er gået fint uden komplikationer og diskussioner. De var åbenbart tilfredse med det hele,« konstaterer Irid Stephani, der blev genvalgt som formand.
Hun kunne notere sig, at både den skriftlige og mundtlige beretning blev taget til efterretning uden bemærkninger - og det endda selv om hun var lidt provokerende overfor lærerne.
»Jeg advarede om, at vi skal passe på ikke at blive skolificerede i børnehaverne, så vi underlægger os skolens kultur. Vi skal bibeholde vores status. Men nu var der heller ikke nogen lærere til stede til at blive provokeret,« siger Irid Stephani.
Som underholdning havde BUPL Sydslesvig hyret Marianne Rom til at vise, hvordan man kan lave forum-teater for børn. Forum-teater er en slags dialogteater, hvor publikum inddrages.
Bestyrelsen. Formand: Irid Stephani, genvalgt. Næstformand: Bodil Meyer, ikke på valg. Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Inger WÄrtz, genvalgt, Kristian Munk, genvalgt, Ingelise Thiel, ikke på valg, og Manuela Egehave, ikke på valg.