GENERALFORSAMLINGER 2001 BUPL SØNDERJYLLAND - Rekordstort fremmøde

BUPL Sønderjylland satte med 270 deltagere ny rekord for fremmødet. God debat om fusionen og klart nej til samme

Hanne Micheelsen, formand for BUPL Sønderjylland, kunne glæde sig over et rekordstort fremmøde på 270, da generalforsamlingen blev afviklet i SI-Centret i Nr. Hostrup.

»Det var dejligt,« som Hanne Micheelsen konstaterer.

Hun kunne også glæde sig over, at folk var mødt op for primært at diskutere de to store kongres-punkter, fusionen mellem BUPL og PMF og overenskomstkrav.

Og især fusionsdebatten blev livlig.

»Der var en god debat. Meningerne blev brudt og bølgede frem og tilbage. Men udfaldet var der ingen tvivl om,« siger Hanne Micheelsen.

Det må man give hende ret i. 174 stemte imod fusionsgrundlaget, 64 for. 29 undlod at stemme.

Men alligevel er det ikke et entydigt nej, de kongresdelegerede fra Sønderjylland bliver sendt i byen med.

»Et overvejende flertal sagde ja til, at det bør afgøres ved en urafstemning. Det var et krav, for det var de blevet stillet i udsigt, så det vil vi arbejde for,« siger Hanne Micheelsen, der understreger, at det ekstraordinære hovedbestyrelsesmøde, hvor fremtiden uden en fusion skal afklares, bliver afgørende for, hvordan de kongresdelegerede i Sønderjylland vil agere.



Bestyrelsen

Formand: Hanne Micheelsen, genvalgt. Næstformand og HB-medlem: Per Wøssner, ikke på valg. Kasserer: Bent E. Albrechtsen, ikke på valg. 1. suppleant til HB: Birgit Pedersen, genvalgt. 2. suppleant til HB: Gerda Birch, genvalgt. Den øvrige bestyrelse: Nyvalgt: Marianne Traberg Hansen, Ulla Koustrup. Genvalgt: Jytte Suhr-Olsen. Ikke på valg: Rita Hoff, Boy Lindholm, Kim Printz Ringbæk, Jette Møller.

BUPL Sønderjylland har otte kongresdelegerede: Hanne Micheelsen, Bent. E. Albrechtsen, Rita Hoff, Birgit Pedersen, Gerda Birch, Jette Møller, Jytte Suhr-Olsen, Ulla Koustrup.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.