Fusion; Medlemmerne er skeptiske

Ledelserne i BUPL og PMF får brug for alle deres pædagogiske evner, hvis de skal vinde medlemmerne for planen om et nyt fælles pædagogisk forbund. Umuligt er det ikke, men det bliver svært. Meget svært.

En interview-undersøgelse blandt et udsnit af de to forbunds medlemmer i Nordjyllands Amt, Vejle Amt og Københavns Kommune antyder vanskelighederne. Man står, hvis resultatet ellers er repræsentativt, overfor en medlemsskare, som er skråt imod, dybt skeptiske eller simpelthen i tvivl om, hvad det hele går ud på. De er imidlertid også til at påvirke.

Konsulentfirmaet Encore, som har forestået undersøgelsen, konkluderer: "Der er to brede typer af reaktioner. På den ene side et holdningsmæssigt nej og på den anden side en umiddelbar skepsis, der hos en del medlemmer i løbet af interviewet bliver til en spirende accept af, at der er perspektiver i sammenlægningen på længere sigt."

De interviewede var både pædagoger og medhjælpere. Deltagerne var placeret i 11 grupper. I seks af dem var der medlemmer fra enten BUPL eller PMF. To grupper var blandede, mens der i de sidste tre udelukkende sad daginstitutions-

ledere. Interviewene blev gen-nemført i den første uge af det nye år.



Hvorfor? At der er noget i gang mellem BUPL og PMF kommer ikke som en nyhed for de interviewede. Derimod er man i vildrede med, hvad grunden er, og hvorfor det sker lige nu. Blandt

BUPLerne spørges der til, hvorfor det er med PMF, der forhandles fusion, og ikke med Socialpædagogernes Landsforbund eller Danmarks Lærerforening.

PMFerne har ikke overvejet, om det ene forbund er bedre end det andet. Man udtrykker først og fremmest tro på egne kræfter. "Vi kan og vil helst selv".

Generelt efterlyses klare udmeldinger fra forbundsledelserne. Hvad er det egentlige formål med sammenlægningen. Er det økonomien, som strammer til?

Hvorfor lægge forbundene sammen, når samarbejdet i forvejen fungerer glimrende, spørger én. En anden svarer: »Netop derfor.«

Øje for fordelene i en fusion har en hel del nemlig også. Et større forbund vil, tror man, give større slagkraft, kunne skaffe bedre overenskomstresultater og genskabe kampgejsten.



Sektionsopdeling, tak. I et nyt fællesforbund vil der være tre store medlemsgrupper: Assistenter, pædagogmedhjælpere og institutionsledere. Det er en udsigt, især de interviewede ledere ikke bryder sig om. De frygter, at lederne som den mindste gruppe skal blive marginaliseret og få deres interesser varetaget dårligere end i dag, hvor det - siges det - bestemt ikke står for godt til.

Andre er bange for, at det hierarki, som eksisterer på nogle arbejdspladser, skal blive overført til et fællesforbund. Og at afstanden mellem top og bund skal blive større.

Enighed hos alle tre grupper er der om, at et nyt forbund, hvis det kommer dertil, skal indrettes, så grupperne får hver sin sektion.

Bevarelsen af et mindst ligeså højt serviceniveau er for alle et ufravigeligt krav. Nogle ledere håber på, at servicen kan blive bedre efter en fusion.



Fagligt løft eller deroute. Håb og bekymring går også hånd i hånd, når det drejer sig om udsigten til, at tillidsrepræsentanten på den enkelte institution skal varetage interesserne for både pædagoger og pædagogmedhjælpere.

»Det er fjollet med to tillidsrepræsentanter. Der er enighed om indholdet. Derfor kan der godt kun være én,« siger optimisterne.

»Vil en BUPL-tillidsrepræsentant varetage PMF-interesserne på samme måde som sine egnes,« spørger de bekymrende, i dette tilfælde pædagogmedhjælperne.

Den generelle holdning er, at det vil være relativt uproblematisk at have en fælles repræsentant, forudsat at vedkommende bliver ordentligt uddannet til opgaven.

De stærkeste udsagn - såvel positive som negative - handler om den pædagogisk fagligheds fremtidsudsigter i et fællesforbund.

Der er dem, der siger, at de ikke vil være i forbund med ikke-uddannede, simpelthen. Men der er også dem, der tror, at det faglige niveau højnes, fordi uddannelsesmulighederne for alle bliver bedre.

»Én pose penge samlet til institutionerne muliggør bedre uddannelsesplanlægning,« lyder et af argumenterne.

Andre ser sagen i et helt andet objektiv. De frygter, at de uuddannede vil opnå større og større kompetence og dermed sænke det faglige niveau.

»Til sidst er vi alle ens - på et lavere niveau,« lyder den kritiske prognose.



Krav til debatten. Modstandere, tvivlere og tilhængere in spe har meninger om, hvordan den fortsatte debat om en fusion mellem BUPL og PMF skal foregå.

Den skal være åben og nuanceret. Hver eneste sten skal vendes. Fordele og ulemper skal frem. Debatten skal ud på arbejdspladserne. Alle skal have mulighed for at bidrage. Ingen må føle sig snydt, når debatten på et tidspunkt lukkes. Der to forbund bør udarbejde diskussionsoplæg hver for sig, fordi et fælles vil blive opfattet som et signal om, at sammenlægningen allerede er en realitet, lyder rådene.