FORSKNING. Sådan giver I de mindste følelsesmæssig omsorg

Affektregulering

Trøst er en form for affektregulering. Barnet er utryg eller ked af det, og man hjælper det med at komme et andet sted hen, så det bliver gladere. Og det gør pædagogerne enormt meget. De gør det med deres ansigter, med deres lyde og med de aktiviteter, de sætter gang i. De gør det med deres krop, for børn, der græder, skal helst op og være helt tæt på pædagogens krop. Affektregulering er også at bruge hele sin mimik og gestik til at signalere, at ’det er fint, jeg er glad for at se dig, og det er rart at være her’, for eksempel når et barn bliver afleveret om morgenen og bliver utrygt i adskillelsen fra sine forældre. Pædagogen smiler, griner og snakker opmuntrende. Så kan barnet blive hjulpet over den tærskel uden at få et sammenbrud, fordi mor eller far går.



Mentalisering

Mentalisering er at kunne forestille sig, hvorfor barnet gør det, når det græder eller bliver vred. Er det, fordi barnet er frustreret, ked af det, søvnig, savner sine forældre eller lige har oplevet en krænkelse? At kunne forestille sig, hvad der sker inde i barnet, når der kommer denne her reaktion. Når pædagogen forstår det, kan hun eller han adressere det behov, der ligger bag udtrykket. Når man skælder ud eller tænker, at barnet er hysterisk eller irriterende, så er ens mentaliseringskapacitet brudt sammen. I den situation kan man ikke leve sig ind i, hvorfor barnet gør, som det gør.



Sikker base

Sikker base er at have et sted, man hele tiden kan komme tilbage til for at få sine behov opfyldt. Når barnet er sikker på at have den base, så kan det begive sig ud i verden for at opleve og udforske så meget, det nu er tryg ved, og vende tilbage igen. Nogle pædagoger er helt fantastiske til at være sikker base, fordi de er ufatteligt gode til at sidde længe på gulvet og bare være til rådighed, når børnene kommer – at fange det, børnene har brug for, at lade dem kaste sig ind til en og få et kram eller at lade dem lege på skødet. At være en sikker, tryg base handler om at have ro nok i sig selv til bare at kunne sidde uden at have alle mulige projekter, men at være parat til at modtage barnet og give barnet det, som det lige har behov for.



Holding

Holding er at kunne opfange børnenes behov nu og her og kunne tage vare på dem, sådan at barnet ikke oplever et brud på sin tryghed. Man kan tage mindre og mindre hånd om behovet, efterhånden som barnet bliver tryg nok i sig selv til at kunne overkomme flere udfordringer. Så skal man gå fra at være rigtig god til bare at være ’god nok’ som omsorgsgiver. Grundformen af holding er, at man holder det lille barn, så det ikke oplever stød eller slag, bump eller forskrækkelser. Pædagogerne gør det, når børn græder. Nogle gange kan de helt omfavne barnet med deres krop, så barnet oplever at være fuldstændig beskyttet, fuldstændig holdt om og taget sig af. Så kan barnet opleve, at verden er et godt, trygt og rart sted.