Forsker: Diagnoser kan hindre udvikling

Antallet af børn, der får diagnoser som ADHD og Aspergers syndrom, er stigende. Men diagnoserne kan være med til at fastholde børn i deres problemer, fastslog forsker ved DPU Tine Basse Fisker i en workshop om diagnoser - muligheder og barrierer.

"Nogle gange kan det være en lettelse med en diagnose. Men man risikerer at tage ansvaret væk fra både børn og voksne. Når man har en diagnose, bliver det nemt sådan, at man ikke kan gøre for det. Børnene bliver sat i situationer, hvor de ikke lærer noget. Hvis ikke de kan finde ud af at lave ligninger, kan man bare undskylde det med, at de har ADHD. Men hvis de øvede sig 10 minutter hver dag, kan jo godt være, at de kunne. Diagnoser kan forhindre, at børn udvikler sig," sagde Tine Base Fisker.

Børn med diagnoser adskiller sig ofte fra de andre børn. Psykiatere har besluttet at kalde den anderledes adfærd for eksempel DAMP eller ADHD. Men psykiatriske diagnoser er ikke det samme som en medicinsk diagnose. Når man har mæslinger, er der ingen tvivl. Men det er der med de psykiatriske diagnoser, pointerede Tine Basse Fisker.

"Man har forsøgt at lede efter gener, der kunne dokumentere, at ADHD er en sygdom. Men det er ikke lykkedes," sagde Tine Basse Fisker.

Hun gav i sit oplæg flere eksempler på, at børn, der er anderledes, kan lære at fungere i normale miljøer, og at det er vigtigt at undgå, at børnene bliver marginaliserede. Det vil bare fastholde dem i deres problemer.

"Børnene skal udsættes for øvelse. Ellers kommer de bagefter i forhold til deres kammerater. Hvis de går i en specialbørnehave, får de ikke denne øvelse. Det kan godt være, at et specialtilbud kan hjælpe dem med en eksamen, men når de skal videre i gymnasiet, får de problemer, fordi de ikke kan klare sig socialt i forhold til kammeraterne, Det er problemet ved ikke at inkludere børnene," sagde hun.