Flere mænd vælger børnene

Mere end 20.000 danske børn under 18 år lever alene med deres far. Og hvor det for 20 år siden først og fremmest var store børn, der boede sammen med deres far, er der nu stadig flere helt små børn i alderen 0-5 år, som lever alene med faren. Samtidig er antallet af fraskilte mænd, der vælger at have et eller flere børn boende hos sig, steget jævnt op gennem 80ñerne og 90ñerne.

Dette gælder både fædre, der har barnet alene og på delebasis.

I begyndelsen af 80erne havde 13.017 mænd status af enlig far, mens det i år er næsten 15.840 - altså en stigning på 18 procent. Til sammenligning er der i dag 86.267 enlige mødre, i 1980 var antallet 84.324, hvilket svarer til en stigning på 2 procent.

Og antallet af helt små børn fra 0-5 år, som bor hos faren, er steget fra 479 til 1962. Altså mere end en tredobling.

Socialforskningsinstituttet, SFI, satte for nogle år siden fokus på de enlige fædres levevilkår, og undersøgelsen konkluderede, at enlige fædre forholdsmæssigt klarer sig betragteligt bedre end enlige mødre, og at deres børn stort set er velfungerende. Hvis succeskriteriet for en god børnetilværelse er fravær af massive sociale og personlige problemer, klarer mænd altså rollen som enlige forældre ganske godt ifølge SFI.



Emotionelle forhold. Når stadig flere mænd vælger at få et eller flere børn med sig, når skilsmissen er en realitet, hænger det nøje sammen med, at det er gået op for mændene, at de modtager mange dybe følelser fra børnene og også selv knytter sig emotionelt til børnene. Fædrene udfylder i dag i højere grad det hul, som kvinderne skabte, da de rykkede ud på arbejdsmarkedet i midten af 60ñerne, mener mandeforskeren Hans Bonde fra Københavns Universitet.

»Det at blive far er blevet en meget vigtig del af danske mænds identitet. Tidligere var det arbejdsidentiteten, der var fremherskende,« siger Hans Bonde.

»Nu er der kommet et emotionelt faderskab, som spiller en stor rolle for mænds selvopfattelse. Når mænd spørger efter begrundelsen for overhoved at være her i livet, så handler det i meget høj grad om, hvad de får fra deres børn - og hvad de kan give. Faderskabet giver en eller anden form for tryghed. Altså, jeg er her for nogle andre,« siger Hans Bonde.

Tidligere var det stort set kun kvinderne - altså mødrene - der havde patent på børnene og som derfor involverede sig følelsesmæssigt med børnene. Sådan er det ikke længere.

Alle fædre - også de enlige - føler en bekræftelse, når de lever sammen med børn. De har en identitet og det, som Hans Bonde kalder "en selvfølgelighed i tilværelsen"

Gennem den seneste generation er de økonomiske forhold for danskerne forbedret betydeligt, og status af enlig forsøger betyder nødvendigvis ikke de store afsavn, hverken for børnene eller den enlige forsørger. Men det er ikke de bedre økonomiske forhold for enlige forsørgere, der får mænd til at blive enlige fædre.

»At flere mænd vælger børnene, handler om en følelsesmæssig revolution - de emotionelle behov kan ikke udelukkende overlades til andre, for eksempel institutioner og skoler. Og mændene knytter sig til deres børn, ikke kun af pligt, men også fordi de har trang til det,« siger Hans Bonde.



Flest enlige fædre i Danmark. I forhold til andre nordiske lande, er der forholdsmæssigt flere danske mænd, der er enlige fædre, viser en opgørelse fra det svenske statistiske bureau i Stockholm. Ingen danske forskere tør givet et bud på, hvorfor dette er tilfældet, men den svenske kønsforsker Elisabeth Langgren-Müller forklarer i sin seneste undersøgelse, at manderollen og især fædrenes forhold gennem årene har været diskuteret mere intensivt i Danmark.

Mandebevægelsen står stærk i Danmark og foreninger som "Far", der har haft en betydelig vægt i debatten, er ukendte i de øvrige nordiske lande.



Fakta om enlige forældre



Enlige fædre:

1980: 13.017

2001: 15.840



Enlige mødre:

1980: 84.324

2001: 86.267



Børn, der bor sammen med faren:

1980: 16.786

2001: 20.077



Alder på børn, der bor alene hos faren:

1980: 0-5 år: 479

2001: 0-5 år: 1692 - heraf 261 0-1 årige



Familier i alt:

1980: 2.546.774

2001: 2.885.212



Kilde: Danmarks Statistik