Firmaer må tjene på institutioner

Private firmaer som eksempelvis ISS skal igen drive daginstitutioner i Danmark, mener socialminister Henriette Kjær. Hun fremlægger derfor til efteråret et lovforslag, der skal åbne mulighed for, at private kan tjene penge på børnepasning. Antageligt ved, at forældrene kan købe sig til ekstra ydelser.

I dag må private firmaer ikke forlange ekstra forældrebetaling, og ISS har derfor opgivet at tjene penge på at drive daginstitutioner herhjemme.

Nu vil ministeren give danske forældre muligheden for at vælge mellem offentlige og private.

"Det er ikke afgørende for mig, hvor stort det private marked bliver. Men det er vigtigt, at forældrene kan vælge mellem forskellige tilbud. Det har vist sig at være svært for de private at skabe og drive daginstitutioner, og derfor er det vigtigt, at private skal kunne tjene penge på deres ydelser, ligesom private i dag kan tjene penge på hjemmehjælp," sagde Henriette Kjær på en høring om emnet i sidste uge, arrangeret af Daginstitutionernes Lands-Organisation.



Frygt for A-, B- og C-hold. På høringen, der fandt sted på Christiansborg, deltog også Svend Erik Christiansen, direktør for Frie Børnehaver og Fritidshjem. Han frygter, at den varslede lovændring vil føre til en social opdeling mellem institutionerne.

"Man kan forestille sig, at der bliver oprettet a-institutioner, hvor forældrene køber sig til en række ekstraydelser og måske en bedre normering. Ved siden af kan vi have b-institutionerne, der ligger på samme standard som de offentlige institutioner i dag. Og så kan jeg frygte, at vi vil se deciderede c-institioner, hvor prisen er lav, og normeringen også er det," sagde han.

Den teori afviste socialministeren.

"Det skal ikke kunne være muligt at oprette discountbørnehaver. Der skal stilles kvalitetskrav til udbyderne," sagde hun fra talerstolen.

Men det beroliger ikke Svend Erik Christiansen.

"I dag er det kommunerne, der fastsætter minimumsstandarder, og der er stor forskel på standarderne rundt i landet. Hvis ministeren vil sikre, at minimumsstandarderne ikke bliver sænket, må hun rokke ved det kommunale selvstyre og sørge for, at der centralt bliver fastsat realistiske standarder. Men hun har flere gange sagt, at hun ikke kan sætte det kommunale selvstyre ud af kraft," forklarer Svend Erik Christiansen til Børn&Unge.



Marked for luksus. Det var ikke kun tanken om lavpris-institutioner, som blev drøftet under høringen. Kommunernes repræsentant, Jonatan Schloss, tror snarere, at private firmaer vil etablere instituioner, hvor forældrene kan købe ekstra ydelser.

"Jeg tror mere på luksustilbud end på lavpristilbud. Skal der være profit, skal det komme fra forældrene. Jeg tror ikke, de private kan gøre det billigere end kommunerne," sagde Jonatan Schloss, der er kontorchef Børne- og kulturkontoret i Kommunernes Landsforening (KL).

Socialminister Henriette Kjær tror dog ikke på et marked for dyre institutioner.

"Jeg kan ikke forestille mig, at der bliver oprettet luksus-børnehaver for børn af velstillede. Det er danskernes privatøkonomi ikke til. Jeg ved godt, at det findes i blandt andet England og USA, men der er skattetrykket et andet," argumenterede hun.