Et frygteligt dilemma for pædagoger

Hvis et barn udøver forsætlig vold mod en pædagog, skal pædagogen fremover politianmelde barnet, inden der er gået 72 timer. Ellers kan pædagogen ikke forvente at få erstatning for blandt andet svie og smerte i erstatningssager, der havner hos Erstatningsnævnet.

Tidligere fik pleje- og omsorgspersonale ofte dispensation fra kravet om at politianmelde, men ikke længere, har Erstatningsnævnet kundgjort, og det har fået BUPL’s etiske råd til tasterne.

For første gang, siden rådet på kongressen i 2010 blev født med det formål at udbrede et etisk grundlag for pædagoger, kommer rådet med en offentlig udtalelse. Her står blandt andet:

’Hvis ikke pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn kan tælle som gyldig dispensationsgrund (…), står den enkelte pædagog i et etisk dilemma mellem behovet for ikke at politianmelde af hensyn til barnet og at politianmelde af hensyn til sig selv og mulighederne for erstatning’.

Pædagog Bonny Margaret Smith er på tredje år medlem af BUPL’s etiske råd og har været med til at formulere udtalelsen. Hun kalder dilemmaet frygteligt.

»Pædagogens arbejde ligger i relationen, og politianmelder en pædagog et barn, der har handlet voldsomt, men sandsynligvis i affekt, risikerer hun at ødelægge alt det, hun har bygget op med barnet, og svigte barnet. På den anden side skal pædagogen passe på sig selv,« siger Bonny Margaret Smith.

Rådet anbefaler, at pædagoger politianmelder, så længe loven kræver det, men ønsker pædagoger helt fritaget for lovkravet.

»Dilemmaet eksisterer for pædagoger, så længe loven kræver politianmeldelse. Kun en lovændring kan reelt ændre på den frygtelige situation, som det skærpede krav sætter pædagoger i. Det kan påvirke pædagoger helt ind i sjælen,« siger Bonny Margaret Smith og efterlyser etik i lovgivningen.