De har tid til os alle

I en periode havde Tina Christensen problemer med sin mellemste datter Camilla. Hun ville ikke stå op om morgenen og gjorde alt for at provokere moren. Det førte selvfølgelig til mange konflikter i hjemmet. Det snakkede 30-årige Tina Christensen med pædagogerne i Børnenes Hus om, og de tilbød hende, at de kunne komme hjem til hende og hjælpe med at ændre det mønster, som efterhånden var blevet en belastning for både hende og de tre børn, som hun er alene med. Camilla går nu i skole, men var stadig i børnehaven, da situationen i hjemmet spidsede til. Tina Christensen ved ikke præcis, hvad det var, der gik galt for hende og Camilla, men hun ved, at den hjælp, hun fik af pædagogerne, ændrede på både hendes og Camillas adfærd.

"De viste mig, hvordan jeg kunne snakke på en anden måde til barnet, i stedet for bare at blive sur. De prøvede at vise mig, hvordan jeg skulle tackle Camilla, når hun var sur. Jeg skulle vise hende, hvad jeg ville have, at hun gjorde, i stedet for at jeg begyndte at skælde hende ud, og det virkede jo. Fordi jeg lærte det i den situation, kan jeg selv bruge det nu i mange andre situationer, og det har hjulpet på mit forhold til alle tre børn," siger hun.

I begyndelsen var Tina Christensen bange for, at hvis hun sagde ja til hjælp, så fik "de det at vide nede på kommunen". Hun er bistandsmodtager, og som mange af de andre forældre, som i forvejen har kontakt med det kommunale system, er hun konstant bange for, at hendes børn vil blive fjernet.

"Jeg var skeptisk, for tænk nu, hvis de mente, at jeg ikke kunne være mor for børnene og ville sætte mig ud på et sidespor og begynde at køre på mig. Men sådan har det ikke været. Det har været godt, for der er ikke nogen, der har fået noget at vide, heller ikke fra de månedlige møder vi holdt her på institutionen," siger hun.

Nu er Camilla ifølge moren blevet en helt anden pige. Derfor er Tina Christensen meget taknemmelig for det tilbud, hun fik.

"Selv om jeg først tænkte, åhh, hvorfor skal de nu blande sig i det, så blev jeg glad for det. Jeg synes, at det er fint, at pædagogerne kan hjælpe, for de kender jo både os og børnene bedst. Der er nok mange forældre, der ikke tør at gå ned på kommunen og bede om hjælp. De har jo heller ikke ressourcer til at gøre det på den måde, som pædagogerne kan. Mange af mine venner synes, at det er snyd, at det tilbud ikke er i deres institution," siger hun.



Også en almindelig institution. Anne Mette Thorsen er mor til Sofie, som er en af de store børn på institutionen. Hverken forældrene eller Sofie har problemer, de ikke selv kan klare, men alligevel er Anne Mette Thorsen glad for, at der er flere ressourcer til glæde for både forældre og børn. Hun mener, at det er den bedste form for tidlig indsats, man kan lave.

Anne Mette Thorsen synes ikke, at man i det daglige mærker, at pædagogerne tager sig særligt af nogle af børnene og deres forældre. Der er altid tid til alle. Og så er det godt at vide, at man kan komme med tingene, hvis man ryger ind i problemer. Det er jo meget tabubelagt at have problemer som forældre.

"Det burde være sådan i alle institutioner, at pædagogerne har tid til at tage sig særligt af børnene i de perioder, hvor de har brug for det. Da Sofie og hendes legekammerat i en periode havde lidt svært ved at sidde stille og lavede for meget ballade, kunne pædagogerne lave noget særligt for dem på et tidligt tidspunkt, inden konflikterne måske kørte for langt ud. Så de har også tid til at lave en tidlig indsats over for problemer, som måske ikke er så store endnu, men som måske kunne blive det. De specielle behov, børn kan have i perioder, bliver der også taget hensyn til," siger hun.

Anne Mette Thorsen har ofte haft problemer med at forsvare, at hun og hendes velfungerende familie har valgt at bo i et område, der betegnes som belastet.

"Folk tror, at man har problemer, selv om man ikke har. Derfor er det vigtigt, at Børnenes Hus også er en almindelig daginstitution, som så bare kan dække nogle behov for dem, der har brug for det," siger hun.